21. September 2021:
Regattaforeningen Sjælland leverede et flot DM
- Forside
- Nyheder
- Regattaforeningen Sjælland leverede et flot DM
Fra tidligt lørdag morgen, helt frem til kl. 18 lørdag aften, var der livlig aktivitet på Sorø sø og omkring Sorø Roklub.
Roere fra hele Danmark, havde nemlig indtaget den midtsjællandske-klub, for at deltage i årets DM på kortbane. Fra singlesculler til otter. Fra juniorroere til mastersroere. DM 2021 var i høj grad hele paletten af dansk roning samlet på et sted.
Hele dagen var vejret med roerne, selvom der på de første 1000m, til tider var lidt uroligt vand, så holdt det tørvejr og solen kiggede frem en stor del af eftermiddagen.
Igen i år var det Holstebro Roklub, der kunne løfte den store pokal og titlen som den mest vindende klub ved DM. Det var også Holstebros stærke herre-otter, der løb med sejren i dagens sidste løb M8+.
I damernes singlesculler var det Nina Hollensen (Aarhus), der kunne træde øverst på skamlen og tage DM-titlen, som ellers i mange år har været vundet af KVIK og Fie Udby.
Er du nysgerrig på alle resultaterne, så kan du finde et link til dem i højre side/i bunden af siden her.
Uddeling af Meldballe-plaquetten
Traditionen tro, så er Kortbane DM også der hvor Meldballe-plaquetten bliver uddelt til en regattamedarbejder. I år var det, særdeles fortjent, Tommy Knudsen, der er formand for Regattaforeningen Sjælland som fik overrakt hæderen, som en anderkendelsen bl.a. for det store arbejde han ligger i at arrangere, ikke bare årets DM, men hvert år Sorø Regattaen, som trækker roere til fra såvel Danmark som fra udlandet.
Afslutning på årets TU-Cup
Lørdagens DM, var afslutningen på dette års TU-Cup for Junior C- & Junior B-roerne.
Desværre kan vi i år, ikke fremvise et ligeså flot fotoalbum som sidste år, men i højre side/i bunden af siden, kan du finde link til et fotoalbum, med stort set uredigerede billeder, til fri afbenyttelse.