OL-debutanter gjorde det umulige!

Af DRC Pressechef Svend Bertil Frandsen

End ikke Shakespeare kunnet have skrevet det scenarie, som udfoldede sig for de danske roere, der fredag var i aktion på Rodrigo de Freitas lagunen. Det var ellers svært, at forestille sig, at noget ville kunne tangere den følelsesmæssige rutsjetur, man blev vidne til torsdag, da Guldfireren vandt sølv…men det kunne det!!

Dagen fik ellers en forholdsvis blød start, da kvindernes og herrernes letvægtsdoublesculler med Juliane Elander Rasmussen/Anne Lolk og Mads Rasmussen/Rasmus Quist fik sat punktum for deres deltagelse i Rio med to B-finaler. Det vil tage tid før skuffelsen over ikke at have nået A-finalen forsvinder i det fjerne for de to mandskaber, og fredag var skuffelsen stadig malet i hovedet på de fire erfarne roere, der skulle gøre status efter at pigerne endte på tredjepladsen og herrerne endte på fjerdepladsen i B-finalen.

Fantastisk rejse
“Det har været en fantastisk rejse, som Anne og jeg har været på. Der har været så mange fede ting i det, og det sluttede ikke helt, som vi havde håbet. Det har væet fantastisk med al den støtte, som vi fik hjemmefra. De har siddet i Odder og DSR og heppet på os i medgang og modgang, tak for det, det har været megafedt”, sagde Juliane til TV2 efter løbet.

Mads Rasmussen og Rasmus Quist tilkendegav, at de aldrig i Rio havde fundet til deres gamle velkendte rytme. ”Vi begyndte, at finde vores rytme i træningslejren, men den har simpelthen ikke bundfældet sig nok til, at når vi skifter land, skifter båd, skifter sø, så sidder den helt i skabet. Herovre, har vi måttet lede efter den, og når du leder efter rytmen med en max.puls i tre minutter, så bliver det meget svært. Vi var ikke stabile nok. Når du ved, at du har rytmen, så ved du også, at du vil arbejde dig op i…gennem feltet, også selv om du indledningsvis ikke har stor fart. Her er vi under pres hele tiden og vi kommer ikke til at dominere løbet. Og så sidder vi der og bliver i tvivl om det vi skal gøre, og leder efter rytmen. ”

Ufatteligt uheld
Fie Udby Erichsen havde selv nedtonet forventningerne til sit semifinaleræs, men det skal nok være, at hun så brandvarm ud i begyndelsen af sit ræs, hvor hun lå toer efter Østrigs Magdalena Loebnig efter at hun også havde haft en perfekt opvarmning. Men Udby tabte pludselig den ene åre, fordi svirvlen, hvor åren hviler, røg op.

”Jeg sætter den i og prøver på at fatte mig, men det gør også, jeg ligger i de andres dønninger hele vejen. Så jeg kigger op og kan godt mærke, jeg er kommet tættere på, men løbet er kørt. Jeg prøver at fatte mig, men det er ikke nok. Det er en rookie mistake (nybegynderfejl red.). Jeg kan ikke fatte, jeg har trænet i fire år for det her… 20 år for det her og så er det min egen fejl, jeg ikke kommer i den finale. Jeg kan slet ikke bære det, sagde en knust Udby efter semifinalen til TV 2.

Bronze i olympisk debut!
Så var der blot Anne Dsane Andersen og Hedvig Lærke Berg Rasmussen til at redde en ellers sort dansk dag, en mission, der lykkedes til fulde, da parret på fuldstændig fabelagtig vis i et vanvittigt drama roede sig til en bronzemedalje efter Storbrittanien og New Zealand.

“Vi har en fornemmelse af, at vi ligger meget lige derude, og når man ikke rigtig må kigge efter de andre både, så kan man kun sådan fornemme, og så er der ikke andet at gøre end at trykke til. Da vi satte os ned i båden for halvandet år siden, der var det lidt sådan at “ok, kommer vi med til OL, så er det godt nok vildt, og så kom vi med og blev nr. 4 sidste år til VM og nu står vi med en bronzemedalje, og det er SÅ fedt, det er helt vildt.”