LM4x og debuten i Luzern: ”Man følte sig lidt starstruck”

Af Pressechef Svend Bertil Frandsen

Luzern har en mytisk plads i rohistorien. Det er ikke for meget, at sammenligne den schweiziske alpeperle med rosportens svar på Wembley eller Wimbledon. Og Rotsee har gennem årene været skueplads for nogle af de største præstationer i roningens historie. Luzern regnes i den grad de stores legeplads. Det er her navne som Mahe Drysdale, Jeannine Gmelin, etc færdes hjemmevant blandt andre verdensstjerner, som for længst har slået deres navn fast i roverdenen. I det hele taget er Luzern om noget stedet, hvor du skal brillere, hvis du vil slå fast, at du hører til blandt de allerstørste.

Af samme årsag er det ikke stedet, hvor man forventer, at fire friske danske unge drenge med en ordentlig portion sult efter at vise potentialet for første gang stikker næsen frem på senior niveau. Ikke desto mindre var det til fældet, da Jens Graudal (Bagsværd Roklub), Jonas Lund (Roklubben Furesø), Christian Hagemann (Lyngby Roklub) og Frederik Taulbjerg (Holstebro Roklub) i den forgangne weekend vandt sølv i LM4x.

World Cup-ide født under Copenhagen Regatta
Sølvmedaljen i Luzern var kulmination på en ide, som allerede blev født under Copenhagen Regatta tidligere på året. ”Under Copenhagen trak vi mod den tunge firer og mod junior dobbeltfireren og følte egentlig, at vi havde rigtig god fart i båden og så begyndte vi at snakke om, at det egentlig kunne være sjovt, at komme med til et World Cup stævne i år”, siger Frederik Taulbjerg.

Drengene diskuterede efterfølgende ambitionen med træner Oliver Kiehn som lavede en forespørgsel til sportschef Finn Trærup-Hansen. Herefter blev man enige om, at man ville lade regattaen i tyske Ratzeburg i starten af juni være pejlemærke for om en udtagelse kunne komme på tale. Og da kvartetten gjorde det fremragende i det tyske med en sejr i finalen over den tyske båd, som de senere tabte til i Luzern, var billetten til Schweiz i hus.

Uvirkelig oplevelse
Og for drengene var en kæmpe og også lidt uvirkelig oplevelse, at få lov til at stille op i Luzern. ”Det har været en stor og også lidt surrealistisk oplevelse at komme derned. Vi er bare nogle unge gutter, der kommer derned og pludselig er man meget tæt på folk som Robert Manson (verdensrekordholder og vinder af M1x i Luzern 2018, red..). Der kan man godt blive lidt starstruck”, siger Frederik Taulbjerg.

Drengene understregede i Luzern deres høje niveau og fik som allerede nævnt sølv efter Tyskland i finalen. Men selv om drengene har fået endnu mere tro på tingene efter Luzern, bevarer man fødderne solidt plantet på jorden.

Benene på jorden
”Vi var overraskede over, at vi kom med til Luzern, og det var også en stor oplevelse, at komme på podiet. Men det er også vigtigt ikke bare at kaste armene i vejret, men bevare ydmygheden. Jeg havde den følelse, da vi stod på podiet, at vi vil og kan endnu mere end det her. Og det som er det primære mål for os i år, det er U23-VM, og det er der vores fokus det skal ligge nu”, siger Frederik Taulbjerg.

Mens landsholdet boede under vante og idylliske forhold på Grand Hotel Europe ved foden af Luzern-søen, så var Taulbjerg og resten af kvartetten indkvarteret under noget mere ydmyge rammer på et vandrehjem i byen, hvilket drengene rent faktisk var glade for.

”Vi gik ind til denne her weekend med nogle andre forudsætninger end roerne fra Danmarks Rocenter. For os der var Luzern lidt en træningsweekend og en ekstra bonus, mens regattaen for dem var en af sæsonens store mål og udgangspunktet for udtagelser til VM. På vandrehjemmet har vi kunnet tage tingene i vores eget tempo og det har passet os rigtig godt. Havde man været med de andre, tror jeg det ville være rigtig let at blive opslugt at den stemning, der var omkring landsholdet”, slutter Frederik Taulbjerg.