
Vær med til at skabe meningsfulde fællesskaber
Nu er kulturpasordningen live og det betyder at unge mellem 15 og 24 år, som står uden for uddannelse og job eller går på FGU, nu får mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter gennem et kulturpas. Kulturpasset giver hver ung 1.000 kr. i både 2025 og 2026, som kan bruges i kultur-, idræts- og foreningslivet.
Danmarks Idrætsforbund er en del af Det Nationale Partnerskab for Kulturpas og derfor opfordrer vi landets roklubber til at tilmelde sig ordningen. På den måde kan klubberne invitere unge ind i stærke fællesskaber, hvor et rohold, en træningsdag eller en regatta kan blive første skridt mod nye relationer, øget trivsel og selvtillid.
Sådan fungerer kulturpas
-
Kulturpasset er et digitalt betalingskort (Mastercard) med 1.000 kr. årligt i 2025 og 2026.
-
Omkring 53.000 unge forventes at få adgang til kulturpas.
-
Det er gratis for foreninger og institutioner at være med.
Bliv kulturpas-aktør
For at kunne tage imod kulturpas skal roklubberne godkendes som aktører hos Slots- og Kulturstyrelsen. Ansøgningen foregår online og kræver:
-
MitID Erhverv
-
CVR- og P-nummer
-
Merchant ID (det nummer, klubben bruger i sin betalingsterminal eller online løsning)
Når ansøgningen er godkendt, bliver klubben synlig for de unge via kulturpasinfo.dk, hvor de kan se, hvilke aktiviteter de kan bruge deres kulturpas til.
Hvorfor være med?
Idrætsforeninger er nogle af de stærkeste fællesskaber for unge i Danmark. Ved at åbne dørene for kulturpas-modtagere kan roklubber gøre en reel forskel for unge, der har brug for et sted at høre til – og som måske finder ny retning på vandet.
Ansøgningen finder I på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside, direkte link findes på siden her.
-
Hvad er KulturpasBliv klogere
-
Bliv kulturpasaktørKlik her
-
FAQ om kulturpasKlik her
-
Her ansøger IKlik her
-
Kontakt:Marianne StæhrUdviklingskonsulent – kurser og ungdomTlf.: +45 24 42 28 55Mail: [email protected]Dansk roningFølg med på Facebook