Københavnskredsen inviterer alle kaproere til årets første Aftenkaproning på Bagsværd Sø onsdag den 11. juni – første start går kl. 17.00.
Aftenkaproningen er en uformel og hyggelig kaproning for både nye og erfarne roere. For nogle er det første møde med regattabanen, for andre en perfekt mulighed for at pudse formen af og få ekstra startrutine. Alle er velkomne – fra junior C til masters- og elite.
Fakta om arrangementet:
- Dato: onsdag den 11. juni 2025
- Første start: Kl. 17.00
- Sted: Bagsværd Sø – baner 1-4
- Distancer: 250 m, 500 m og 1000 m
- Bådtyper: 1X, Edon, 2-, 2X, 4X-, 4-, 4X+, 4+, 8+
- Målgruppe: Juniorer, seniorer, masters- og elite
Startgebyr:
- Gratis for klubber i Københavnskredsen
- 50 kr. pr. båd pr. start for klubber udenfor kredsen
Tilmeldingsfrist:
- Søndag den 8. juni 2025 kl. 12.00
- Send tilmelding til: [email protected]
- Send gerne samlet klubtilmelding og overhold venligst fristen
Løbsprogram
- JW1x Junior A & W1x Senior – 1000 m
- JM2x Junior A & M2x Senior – 1000 m
- JW1x & JM1x Junior C – 500 m
- JW1x & JM1x Edon (begyndere) – 250 m
- MM1x (Masters mænd) – 1000 m
- MW4x (Masters kvinder) – 1000 m
- MW1x (Masters kvinder) – 1000 m
- JM1x A & M1x Senior – 1000 m
- JW2- & W2- Senior – 1000 m
- JM2- & M2- Senior – 1000 m
- JW/M2x Junior C & B (mix) – 1000 m
- JM4x- Junior A – 1000 m
- MM4-/4x Masters mænd – 1000 m
- MW2x Masters kvinder – 1000 m
- MM2x Masters mænd – 1000 m
- JW4x Junior A – 1000 m
- 4x Junior C (mix) – 500 m
- MW8+ & MM8+ Masters – 1000 m
Der vil være rodommer på vandet, tidtager i tårnet – og medaljer til vinderne ved målstregen.
”Startrutine kan man aldrig få nok af!” lyder det fra Københavnskredsen, der glæder sig til en aften med masser af roning og god stemning på søen.