I Kraftcenter Ægir skaber åbenhed det gode miljø

Af Bianca Toftebjerg, [email protected] | Billeder: Arkiv + Kraftcenter Ægir

Denne nyhed er en del af en serie, hvor vi vil gøre dig lidt klogere på, hvordan elitekaproning og alt deromkring er opbygget i dansk roning. Her kan du læse første del, som gør dig klogere på det arbejde som Kraftcenter Ægir laver i Aalborg. Og dermed får du også lidt mere indsigt i, hvilken betydning vores kraftcentre har for dansk roning.

Det er ikke unormalt at der til en træning i Kraftcenter Ægir, er mødt så mange roere op, at de nærmest ikke kan være i træningslokalerne. Med et nyt trænerteam, der har sat en tydelig retning, er gruppen af kaproningstrænende roere vokset til at tælle 30-35 roere, hvor der til en træning oftest dukker omkring 20 op.

Forventningsafstemning og et åbent miljø er nøglen

Det er Christian Taulbjerg, Jannick Wly Andersen, Jacob Brahe Møller og Malthe Malling, der udgør trænergruppen i Kraftcenter Ægir, og fra starten har de været tydelige overfor hinanden – og overfor roerne – hvordan de gerne vil køre tingene i kraftcenteret:

”Vi satte os ned i trænergruppen og blev enige om en retning og om hvordan vi gerne vil bygge det hele op. Vi vil gerne bygge en organisation op, sådan at der også er noget efter os, den dag vi skal videre. Dengang vi roede, blev der gjort en masse for os, og nu vil vi gerne give tilbage. Så håber vi at dem vi gør noget for nu, også vil give tilbage en dag.”

Trænerteamet meldte klart ud, at alle der vil ro kaproning, de må komme til træningerne, træne med og være en del af det, de har valgt at kalde Team Ægir. Så nu er der fællestræning for alle, der gerne vil ro kaproning – uanset om det er de ambitiøse U23-roere, Peter på 70år der gerne vil træne og med til regattaer, eller mastersroer Ditte, som er nysgerrig på at skifte inriggerroning ud med outriggerroning.

Og i det hele taget så er trænergruppens fokus på at skabe et godt fællesskab på tværs og en kultur hvor alle hjælper alle, fortæller Christian Taulbjerg:

”Vi lægger meget vægt på at træne sammen, hjælpe hinanden og i det hele taget være fælles om tingene i klubben. Alle hjælper med det de kan og alle har et ansvar.”

Alle må ro med og det er okay at forelskelsen i kaproning skal opbygge sig

Selvfølgelig er der træninger, hvor fokus er på dem som gerne vil ro rigtig stærkt og her er der måske ikke så meget tid til at kigge på dem, som mest ror for fællesskabet og træningen – men de må gerne træne med. Det gør også, at gruppen af roere er en god, blandet flok hvor alle kan bidrage til fællesskabet og hjælper på tværs. Og netop dét, har Christian Taulbjerg et godt eksempel på:

”Vi har to roere, Simon og Johannes, de er begge omkring 30 år og startede for halvandet år siden. De hygger sig med at gå op i deres træning – måske lidt på samme måde, som dem der bliver bidt af at skulle løbe halv- eller helmaraton, det er okay de ikke kommer først over målstregen, men de vil gerne være med og træne. Den ene er ingeniør og den anden har et helt fyldt kørekort – de kan fixe alt, de kan lave struktur i vores værktøjskasser, ordne vores trailer når lyset eks. ikke virker. Og på den måde kan de bidrage, være en del af fællesskabet og træne med, selvom de aldrig kommer til at ro stærkt-stærkt.”

For nylig har KCÆ også budt velkommen til en færøsk U23 mester i ergometer, som er flyttet til Danmark og gerne ville fortsætte med at ro, ikke på kaproningsplan, mere bare for at hygge sig. Men gennem det åbne miljø og de fælles træninger i klubben, endte han alligevel med at blive bidt af det og få lyst at prøve kræfter med at ro hurtigt.

”Hvis det bliver mere åbent, så falder vinduerne ud”

På den måde er Kraftcenter Ægir også en vigtig brik i at skabe et bæredygtigt kaproningsmiljø, der giver mulighed for at have atleter på tværs af Danmark, så en fynsk eller sjællandsk klub kan sende deres roere til Aalborg for eksempelvis at studere og vide at der er et kaproningsmiljø de kan indgå og fortsætte deres udvikling i.

Og det er også noget af det, som Christian Taulbjerg ser som trænerteamets vigtigste opgave at skabe:

”Et kraftcenter skal være et sted, hvor man kan sende sine roere hen og vide, at der bliver passet ordentligt på dem. Det skal ikke være afgrænset for nogle bestemte roere, det skal være åbent for alle, som gerne vil ro kaproning. Med vores kraftcenterstatus, kommer selvfølgelig et ansvar for at dyrke eliteroning, det gør vi også, men miljøet er åbent for alle – der kommer ikke noget godt ud af at dele det op.”