Stormfloden i oktober har sendt Præstø Roklub til tælling
21. oktober 2023 er en trist dato for Præstø Roklub. Vinden og vandmasserne har sendt den lille sydsjællandske roklub til tælling. Alle tre bådporte er ødelagte. Broen er væk. Bådene blev kastet rundt i bådhallen, og flere inriggere er blevet presset igennem væggen til værkstedet. Hele klubben har været oversvømmet med mere end 70 cm vand. Derfor kommer formanden i Præstø Roklub Finn Snedker nu med et opråb om hjælp: ”…Jeg frygter, at vi ikke har en roklub når sæsonen 2024 skal i gang. Vores klubhus ligger i ruiner. Vores både er ødelagte, og vi ved ikke hvor meget vores forsikring vil dække”.
Derfor søger formanden nu hjælp hos andre roklubber. ”Hvis I har nogle både I vil af med, så er vi klar til at overtage dem. Vi søger 2 års og 4 års inriggere samt C1X og C2X”, lyder det fra Finn Snedker. ”Vi skal gøre noget allerede nu for at sikre os, at vi kan tilbyde roning for vores medlemmer i 2024. Hvis medlemmerne falder fra, fordi vi ikke kan tilbyde noget, så er klubben lukningstruet”.
Formanden for Præstø Roklub kan træffes på:
Finn Snedker
Mail: [email protected]
Mobil: 81117985.
-
Præstø Roklubs hjemmesideklik her
-
Kontakt:Anna Karina GravadProjektlederTlf.: +45 21 26 89 82Mail: [email protected]Bliv en del af fællesskabetFølg os Facebook