Danske OL-håb: ”Sådan har vi oplevet Corona-krisen”

Af DRC Pressechef Svend Bertil Frandsen

Søndag d.15 marts 2020 blev en skelsættende dag for dansk roning. Trods stadig mere foruroligende opdateringer om Corona-virussens spredning, så befandt de danske landsholdsroere sig i relativ sikkerhed for smittefaren i træningslejren i Portugal. I takt med de meget gunstige betingelser for at forberede sig på OL i Aviz, hvor solskin og blikvand skabte grundlaget for meget værdifulde træningstimer på vandet, voksede selvtilliden blandt de både, som allerede var kvalificeret til OL samt dem, der stod foran en OL-kvalifikation.

Meget brat overgang
På det tidspunkt var der forhåbninger om, at roerne trods Corona-virussens dramatiske udvikling ville kunne blive i Portugal og færdiggøre både træningslejr nr. 2 og 3. Men sådan skulle det ikke gå for lørdag den 14.marts informerede Statsminister Mette Frederiksen befolkningen om, at de danske grænser ville lukke og at danskere, der ikke var på længerevarende ophold i udlandet skulle sørge for at komme hjem. Havde det kun været for roerne, fysserne- og trænernes skyld kunne man måske været blevet, men grundet uvisheden om rejse-situationen og risikoen for ikke at få kunne materiellet tilbage til Danmark valgte man at tage hjem.

”Det var en meget voldsom og brat overgang fra det ene til det andet”, siger Hedvig Lærke Berg Rasmussen. ”Det gik utrolig hurtigt fra at vi var på træningslejr og skulle forberede os til lige pludseligt at problemet var blevet så stort, at de lukkede den danske grænse og vi var nødt til at tage hjem. Så det har været en svær situation, hvor man skulle forsøge at omstille sig”, siger Lærke og understreger yderligere: ” Ligegyldigt hvordan du vender og drejer det, så er vejret og betingelserne bare meget bedre dernede end de er herhjemme og det er virkeligt ærgerligt at miste de sidste to uger i Portugal for dem kunne vi godt have brugt.”

Kæmpe mavepuster
Efter en lang og hård vinter var Fie Udby Erichsen også utrolig spændt på at komme tilbage til velkendte træningsrammer i Aviz, som før har lagt grundstenen for hendes imponerende resultater på international niveau. Og derfor var beskeden om, at man var nødsaget til at sætte kursen hjemad mod hovedstaden så meget mere desillusionerende.

”Det er utrolig ærgerligt, at vi måtte afbryde opholdet i Portugal, for jeg syntes faktisk at der var så mange ting der begyndte at fungere. Jeg begyndte at have et samarbejde med Sverri, hvor vi lavede nogle højintense programmer, og jeg begyndte at føle at det var sjovt igen og at det var det, som jeg gerne ville. Og i forhold til den udvikling, som jeg hele tiden stræber efter, kunne jeg mærke at jeg var et godt sted. Så derfor var det en kæmpe, kæmpe mavepuster at få at vide, at vi skulle hjem”, siger Fie Udby Erichsen.

Soveværelse omdannet til træningslokale
Efter hjemkomsten har roerne skulle vænnet sig til en træningshverdag, der har været noget anderledes end den de ellers har været vant til. ”Vi må ikke træne indendørs i Bagsværd, Rocentret er lukket ned og det er omklædningsrummene også”, siger Hedvig Lærke Berg Rasmussen. ”Så vi har i princippet Bådhallen, hvor vi må tage en båd og tage ud på vandet. Al indendørstræningen har vi skullet lave herhjemme. I tirsdags var der lidt rygter om at der ville komme udgangsforbud. Så Mads (Haubro, træner for dame-gruppen, red..) kørte om aftenen rundt i mellem os med ergometre, cykler, vægtskiver og træningsmåtter. Jeg bor i en lille to-værelses lejlighed på Vesterbro og lige nu er mit soveværelse omdannet til træningslokale, så jeg har måttet hænge en seddel op nede i opgangen, at jeg larmer lidt, når jeg træner.”

På trods af det frustrerende trænings-scenarie, understreger Lærke at hun sammen med resten af besætningen i damefireren (Christina Juhl Johansen, Frida Sanggaard Nielsen og Ida Gørtz Jacobsen) har forsøgt at holde humøret højt på trods af mildt sagt usædvanlige træningsrammer.

Købt eller solgt?
”Vi forsøger så vidt muligt at få nogle træningspas på vandet, men det er klart, at der har været nogle dage, hvor det har blæst for meget. Der har vi så alle fire hver især siddet hjemme og roet ergometer. Men selv om man sidder alene, så har vi aftalt fælles træningstidspunkter, så vi stadig føler vi er sammen. Og i pauserne forsøger vi så at opmuntre hinanden på vores fælles messenger for det er ikke supersjovt at sidde og forberede sig til OL i ergometer inde på sit soveværelse, det kunne jeg godt have været foruden.”

Fie sluttede som bekendt en sølle plads fra at kvalificere sig til OL direkte ved sidste VM. Og i lyset på den aflyste OL-kvalifikation samt den generelle usikkerhed om, hvordan virussen og karantænen vil udvikle sig og hvordan det videre scenarie kommer til at udspille sig i forhold til kvalifikationen, er det den generelle uvished om, hvordan hun står, der virkelig nager hende:

”I øjeblikket ved jeg jo ikke om jeg er købt eller solgt. Jeg ved ikke om det, jeg har kæmpet for i så lang tid er væk. I øjeblikket kommer der mange informationer om en mulig udskydelse af OL og at der måske slet ikke kommer nogen OL-kvalifikation. Men man føler også, at der ikke er nogen grund til at tænke fremad for man skal jo tænke nærmest fra dag til dag, og så kommer der nogen beslutninger, som vi ikke er herre over. Og den slags er vi jo ikke vant til. Vi er vant til at alting er forberedt til sidste detalje. Så det, at der lige pludselig er en masse, der tager beslutningerne uden at du har nogen indflydelse på det, det er meget frustrerende. Du kan blive tosset af, at tænke på det”, siger Fie Udby Erichsen.

Uvisheden nager
Uvisheden er naturligvis en uhyre vigtig faktor for Fie, for når hun ikke ved om hun i det hele taget får lov til at kvalificere sig til OL, så er det svært at finde motivationen for at træne 30 timer ugentligt.

”Det, at jeg ikke er udtaget, er bare utrolig demotiverende. Jeg har altid sagt til mig selv, at jeg kunne tåle at have tre dage om ugen, hvor jeg syntes at roning var surt. Hvis der var flere, skulle jeg stoppe. Men nu er jeg oppe på, at have flere og det viser bare, hvor tungt det er i øjeblikket. Men der er ingen tvivl om, at hvis jeg vidste at jeg var udtaget, så ville det stille sig helt anderledes. Men de kan trække stikket i morgen og sige at dem, der ikke er udtaget, de kan ikke komme med. Og den uvished er en dræber for motivationen”, siger Fie Udby Erichsen.

Også Lærke er dybt frustreret over den uvished, som situationen omkring virussen og en evt. mulig udskydelse af OL har skabt for atleterne, som nu kan blive tvunget ud i at skulle reorganisere alle deres fremtidsplaner i forhold til afholdelsen af OL. ”Det vil også skabe nogle problemer, hvis det bliver udskudt i f.eks et år”, siger den stærke DSR-roer således.  ”Det vil betyde, at man skal holde fokus i endnu et år og så er der spørgsmålet om ens uddannelse. I øjeblikket har jeg orlov fra studiet og hvis det nu bliver udskudt, skal jeg så have orlov igen? Så der er en masse spørgsmål, der hænger ubesvarede der. Men jeg vil heller ikke tage til OL og være bange for at man bliver syg eller at der ikke vil være publikum fordi det ikke er tilladt at sidde på tilskuerpladserne. Eller at være bange for at der kommer for mange mennesker fra hele verden samlet et sted.”

Hvor står man?
På dette tidspunkt af sæsonen er det faktisk kun EM, der endnu ikke er blevet aflyst. Samtlige World Cup afdelinger (samt OL-kvalifkationsregattaen) er strøget af kalenderen, og den yderligere uvished, det har skabt i forhold til, hvor stærkt man står i forhold til andre nationer, nager også Hedvig Lærke Berg Rasmussen.

”Fordi World Cup løbene er blevet aflyst, så føler jeg helt klart, at jeg vil komme dårligere forberedt til OL. Hvis EM også bliver aflyst, så har vi ingen mulighed for at måle os selv mod andre damefirere før OL. Og selv om EM bliver afholdt, så vil der stadig være nogle af vores konkurrenter, som vi ikke når at møde før OL. Så hvis OL bliver afholdt vil man gå ind til det uden at kunne vide, hvad man kan forvente og uden reel viden om, hvor man står i forhold til de andre nationer”, siger Lærke Berg Rasmussen.

OL i tidsnød
DSR-roeren understreger, at man er i kraftig tidsnød, hvis OL stadig skal kunne nå at afholdes dette år:

”Hvis vi kommer frem til slutningen af april og vi kan begynde at træne og måske komme på træningslejr igen, så må de for min skyld gerne arrangere OL i juli eller august. Men hvis karantænen kommer til at vare i længere tid, så synes virkelig man skal kraftigt overveje, hvad man gør. For jeg synes ikke at det er fair for atleterne, hvis man beder dem om at præstere ved OL efter en karantæne, som for nogen måske har varet i flere måneder”, siger Lærke Berg Rasmussen, der understreger, at det kan blive et problem igen at skulle sætte sig op til OL, hvis det bliver udskudt.

”Man har sat sig op i så lang tid. Man har skullet have fokus i så lang tid og det tærer enormt meget på energireserverne, at skulle lade op i så lang tid. Jeg kan huske fra 2016, at jeg var fuldstændig bombet i lang tid efter. Det sidste halve år op til OL er fokus meget intenst, og at skulle forlænge det vil være en kæmpe udfordring”, slutter Lærke Berg Rasmussen.