Gode vejrforhold og hård konkurrence var nøgleordene for dette års WRCCH i Monaco
Den 21 til 23. oktober blev der roet Coastal VM i Monaco, og der var høje forhåbninger og god stemning blandt de danske hold op til weekendens finaler.
Af Gustav Højmark-Jensen.
Ifølge vejrmeldingerne fra Monaco var vejret super coastalvejr. Solrigt og klart vejr, store rullende bølger og ikke så meget vind var, hvad der ventede de mange hold. Vinden tog dog til i løbet af dagene.
De gode vejrforhold gjorde dog ikke konkurrencen nemmere for de danske hold, og ifølge Peter Froskov var konkurrencen hård. Særligt i CM2x, hvor 72 tilmeldte både, blev til 60 både i tre heats efter det indledende kvalifikationsløb onsdag. Det felt blev senere reduceret til 18 både i B-finalen og 21-både i A-finalen.
Mange af de danske både klarede skærene i de forskellige klasser og kom både i A- og B-finalerne, men det blev desværre ikke til nogle medaljer.
Det var tæt på for Julie Schou og Mette Dyrlund Petersen fra DSR, men de kunne desværre ikke følge med Tunesien og måtte vige fra deres tredjeplads, kun 7 sekunder fra sølvet og 3 sekunder fra bronzemedajlen.
Men på trods af det manglende metal, så var der ifølge Peter Froskov fin stemning blandt de danske deltagere:
“Stemingen er god blandt alle de danske roere. Alle har haft nogle gode løb, og gode oplevelser på coastalbanen uanset deres placering.”
Samlet set fik Spanien 58 point, og kunne derfor løbe med både trofæet og titlen efter en fantastisk præstation. Italien blev nummer to og Frankrig nummer tre.
Du kan selv gå ind og se alle resultaterne fra dette års World Rowing Coastal Championship via linket til højre.
Du kan også se de flotte billeder fra Port Hercule nedenfor. Alle billeder er taget af Peter Froskov.
CM1x – Kalundborg i nummer tre.
Coastalbåde i Monaco, og nogle lidt større både.
CW2x – Skovshoved – kom sammenflettet over mål med en fransk båd.
-
ResultatlisteSe alle resultaterne fra dette års VM i Coastal
-