wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Der er kun 30 pladser på Masters Training Day den 8. juni. Planen er at afholde yderligere træningsdage for masters i august og september.

Er du masters-roer og klar på ny inspiration? Så sæt kryds i kalenderen søndag den 8. juni 2025! For første gang nogensinde står fem af Danmarks stærkeste landsholdsroere klar til at træne og sparre med dig på Masters Training Day ved Bagsværd Sø.

Du får personlig vejledning i små grupper – direkte fra OL- og VM-roere som:

  • Frida Sanggaard, 2 x OL deltager
  • Julie Holst Poulsen, OL deltager
  • Karen Mortensen, OL deltager
  • Kaare Mortensen, VM deltager
  • Joakim Viberg, diplomtræner

Derudover byder dagen på to træningspas, lækker forplejning og et inspirerende aftenoplæg om træningsoptimering ved diplomtræner Joakim Viberg.
Hvordan optimerer du formen, uden at slide kroppen ned? I dette oplæg præsenterer Joakim et testbaseret system, der kombinerer fysiologisk profilering og individualiseret træning, med relation til ernæring og skadesforebyggelse. For dig som masters-roer, der vil træne effektivt, sundt og med overskud – i hverdagen og på vandet.

Det hele sker i et seriøst og socialt træningsfællesskab for masters-roere, der træner 3-6 gange om ugen – uanset niveau.

📍 Bagsværd Sø
📅 Søndag den 8. juni 2025
💸 Pris: 595 kr. (inkl. mad og oplæg)
🧍 Kun 30 pladser – tilmeldingsfrist: 1. juni
🎽 Mulighed for køb af trikot og T-shirt fra Athletes Own

👉 Tilmeld dig nu og få en unik mulighed for at blive trænet af eliten!