Bliv klog på roning på 10 minutter

Primærbillede: Balint Czucz

Om få dage tager vi hul på OL i Paris, og med sig har Danmark det største OL hold i roning siden 1952. Derfor bliver der masser af danskere, som du kan følge på robanerne. Men hvis du ikke ved noget om roning, så frygt ej, vi har samlet en kort guide til dig.

Hvad er roning?
Rosporten er dynamisk, krævende både fysisk og mentalt og sætter store krav til udholdenhed, teknik og fysisk råstyrke. Man ror i en båd og bruger årer som eneste fremdrift.

I konkurrenceroning sidder man enten en person, to, fire eller otte og visse bådtyper har også en styrmand, der sørger for taktik og at styre båden. Roning er en udendørssport og er underlagt vejrliget, så vind, bølger/dønninger og regn kan spille en rolle i roning. Roning kræver derfor præcision, styrke og teamwork på mandsskabsbåde.

Til OL konkurreres der i 14 forskellige bådklasser hos både damer og herrer. Der deltager seks både pr heat, og typisk består løbene af et indledende heat, et eventuelt opsamlingsløb, en semifinale og en finale.

Roning til OL
Roning er en af de ældste sportsgrene ved OL, og har været med siden starten på de moderne olympiske lege i Athen i 1896. Dog måtte ro-konkurrencerne aflyses grundet dårlige vejrforhold i 1896.

Dansk roning til OL
Danmark vundet i alt 25 OL-medaljer i roning og har vundet medalje ved hvert OL siden 1996. Roning har således vundet medalje ved de seneste syv OL – kun overgået af sejlsport med minimum én medalje fra 1988-2020, og dermed ni OL i træk.
Eskild Ebbesen fra Guldfireren har vundet medalje ved alle sine fem OL-deltagelser, og er den eneste dansker, der har vundet medalje ved fem OL i træk (guld 1996, bronze 2000, guld 2004, guld 2008 og bronze 2012).

De 25 danske OL-medaljer i roning fordeler sig således:
Guld: 7
Sølv: 5
Bronze: 13

Distancer i roning:
Roning består altid af 2.000 meter roning, og der er mellemtider for hver 500 meter. På en 2.000m er der, under normale omstændigheder, mellem 220-240 rotag afhængig af bådtype.
Man ror på en bane med bøjer, og hver båd skal blive mellem sine to bøjerækker. Majoriteten af bøjerne på en robane har samme farve, men i startområdet (de første 100m), ved hvert 250m-mærke og på de sidste 250m af banen, har bøjerne en anden farve. Så roerne kan se, hvor de er i løbet og på banen, da de sidder med ryggen mod mål.

Retning
I roning sidder man, som en af de eneste sportsgrene i verden, med ryggen mod målstregen. Man styrer retningen med et ror, der er fastgjort under båden. I både uden styrmand, er det en af roerne, der styrer båden med fødderne (en såkaldt styresko), og med styrmand har styrmanden to styreliner, en i hver side.

Både og årer
De både, som du ser ved OL, er alle såkaldte outriggede både. De er smalle, lavet i kulfiber og her sidder en riggen, hvor åren er fastgjort, uden på båden.
Alle bådklasser har en vægtgrænse for at udligne konkurrenceforhold, en singlesculler vejer således ca. 14kg, mens en otter vejer ca. 96 kg.
Når man bruger én åre, sidder er der lige mange roere i bagbord og i styrbord. Man kan enten sidde hver anden roer bagbord og hver anden roer styrbord, eller fx: bagbord, styrbord, styrbord, bagbord.

Ved OL vil du se roere, som hver ror med én åre, sweep-roning, og du vil se roere der ror med to årer hver, sculler-roning. Der konkurreres i 14 bådklasser ved OL i Paris, heraf to letvægtsklasser, hvor der er vægtkrav til roerne. Dette OL er det sidste OL, hvor letvægtsroning er på programmet, fra 2028 er dette erstattet af coastalroning.
I de 12 åbne klasser er der ingen krav om hverken vægt eller højde.

Åbne klasser:
(markeret med fed er de klasser hvor Danmark stiller til start ved OL i Paris)

M1x, singlesculler for herrer, én roer, to årer
W1x, singlesculler for kvinder, én roer, to årer

W2-, dametoer uden styrmand, to roere, én åre hver
M2-, herretoer uden styrmand, to roere, én åre hver

W2x, damesdobbeltsculler, to roere, to årer hver
M2x, herredobbeltsculler, to roere, to årer hver

W4-, damefirer uden styrmand, fire roere, én åre hver
M4-, herrefirer uden styrmand, fire roere, én åre hver

M4x, herredobbeltfirer, fire roere, to årer hver
W4x, damedobbeltfirer, fire roere, to årer hver

W8+, dameotter med styrmand, otte roere, én åre hver + en styrmand
M8+, herreotter med styrmand, otte roere én åre hver + en styrmand

Letvægt:
LM2x, letvægtsherredobbeltsculler, to roere, to årer hver
LW2x, letvægtsdamedobbeltsculler, to roere, to årer hver

Tidligere var LM4-, herreletvægtsfirer også på OL-programmet, men den for Danmark stærke klasse (hvor Guldfireren konkurrerede) blev taget af OL-programmet og var med sidste gang ved OL i Rio i 2016 (hvor den danske letvægtsfirer vandt sølv).

For letvægtsroning gælder en vægtgrænse:
Mænd: Holdets gennemsnitsvægt skal være 70 kg, men ingen roer må veje over 72,5 kg
Kvinder: Holdets gennemsnitsvægt skal være 57 kg, men ingen roer må veje over 59 kg

Hvilke muskler bruger man i roning?
Mange tror, at man ror med armene, ligesom man gør i små robåde på en sø. Men i konkurrenceroning har man et sæde, der bevæger sig frem og tilbage i båden.
Energien til at gennemføre en 2.000 meter kommer primært fra benene, overkroppen og armene og rotaget udføres også i denne rækkefølge, altså benene først, så overkroppen og til sidst armene. I gennemsnit bidrager de tre kropsdele til hver 1/3 af den totale længde af rotaget. Benene lidt mere og overkroppen lidt mindre. Men selvfølgelig kan forholdet variere, med udgangspunkt i den enkelte roers kropsbygning.

Kan man ro indendørs?
Ja. Måske har du set romaskiner i dit lokale fitnesscenter – det er de samme maskiner som vores eliteroere træner på, særligt om vinteren.
Den indendørs romaskine, der ofte omtales som et ergometer, er meget brugt af eliteroere til træning. Den simulerer roningen og er et fremragende værktøj til at opbygge udholdenhed, styrke og teknik.

Det bedste ved roning – hvis du spørger os
Ergometerroning, og roning generelt, en god motionsform, hvor du aktiverer hele kroppen og alle de store muskelgrupper. Samtidig er roning, hvis du har den rette teknik, en skånsom sport som kan dyrkes langt op i alderen.
Roning er en helkrops-sport, eller en full body workout, så hvis du er roer, så er du sikker på, at hele din krop bliver trænet godt, under et pas, uanset om det er på vandet (hvor der i øvrigt også er god mulighed, for at få et par flotte naturoplevelser) eller i et ergometer.

Udtryk i roning

Der er mange udtryk i roning, som måske ikke umiddelbart giver mening. Her er en oversigt over de meste brugte:

• Fange en ugle – hvis man mister fremdrift, fordi et åretag kommer forkert i vandet.
• 1x, 2x, plus og minus samt M/W – M står for mand, W står for kvinde, 1x står for en singlesculler og så fremdeles, plus betyder at der er en styrmand i båden og minus er både uden styrmand.
• Stroke – De roere, der angiver takten i båden
• Cox/Coxswain/styrmand – Styrer båden i de store mandskabsbåde
• Indsats – hvordan åren kommer i vandet
• Rig – hvor årerne sidder fastspændt på båden

Sådan kommer du selv i gang med roning
Er du selv blevet interesseret i roning? Det er let at komme i gang. Rundtomkring i hele Danmark findes der roklubber, og der er garanteret også en nær dig.

Se alle vores roklubber her:

Har du allerede en romaskine/et ergometer derhjemme?

Så kan du hurtigt og nemt komme i gang med rotræningen online via eRoning.dk.
eRoning er træning når det passer dig, og med vores træningsprogrammer får du en virtuel instruktør, der guider dig gennem hele din træning. Der er flere forskellige instruktører at vælge imellem, bl.a. flere OL-roere, både nutidige i Fie Udby og Nanna Vigild, samt tidligere i Christina Rindom (OL 2004) og Anne Lolk (OL 2012).

Læs mere om eRoning lige her og prøv vores gratis programmer