wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Bent Fransson indstilles til Kulturministeriets Idrætspris. Bag ham ligger flotte præstationer ved både OL, VM og Em

Af DRC Pressechef Svend Bertil Frandsen

Guldfirerens træner Bent Fransson er blevet indstillet til Kulturministeries Idrætspris. Bent Fransson, der fra og med slutningen af året går på pension, er indstillet til prisen sammen med herrelandsholdet i badminton samt Sara Slott Petersen.

Under Bent Fransson ledelse vandt Guldfireren guld ved OL i 2008, bronze i 2012 og sølv i 2016. Desuden vandt Guldfireren guld ved både EM og VM i 2013 og 2014. Bent Fransson fik i 2014 et håndgribeligt bevis på, at han har sat et uudsletteligt aftryk på rosporten, da han blev kåret som Årets bedste træner af det Internationale Roforbund FISA. Fransson var som aktiv selv en del af verdenseliten i sin aktive karriere, og vandt VM-guld med letvægtsotteren i 1981 i München.

”Guldfireren er en institution i dansk eliteidræt. Bent Fransson har været manden bag. Ud over OL-medaljerne har båden under Bent Franssons ledelse vundet guld ved både EM og VM i 2013 og 2014, ligesom den er indehaver af den gældende verdensrekord. Rekorden blev sat ved VM i Holland 2014, hvor den 15 år gamle verdensrekord blev udslettet. Det vidner om et ekstremt højt sportsligt niveau. Bent Fransson har i næsten ti år sat standarden for roerne, fastholdt og udviklet elitemiljøet, som er baggrunden for ”Guldfirerens” kontinuerlige succes. Hans viden og håndtering af mandskabsbåde er i særklasse og er både anerkendt og frygtet i hele ro-verdenen,” siger Team Danmarks direktør Lone Hansen.

Kulturministeriets Idrætspris uddeles ved en reception afholdt af kulturministeren mandag d. 5. december 2016 kl. 17-19 hos Dansk Arkitektur Center.