Barske realiteter for åben herregruppe efter kaotisk forår

Af DRC Pressechef Svend Bertil Frandsen

Ved VM 2018 i Bulgarien sluttede den danske herrefirer (Tøger Berg Rasmussen, Steffen Bonde, Tobias Kempf og Joachim Sutton) i D-finalen og ved sidste års VM i Østrig endte båden (denne gang med Tøger Berg Rasmussen, Frank Steffensen, Tobias Kempf og Frederic Vystavel) på en samlet 16.plads, et pænt stykke fra den 8.plads, der ville have givet en plads ved OL. Samtidig noterede Bastian Secher og Joachim Sutton sig for en samlet 15.plads i M2-, hvilket var fire pladser fra OL-kravet.

Der lå derfor en stor udfordring for Jens Vilhelmsen, der overtog herregruppen i kølvandet på sidste VM, i at få skabt det fysiske, tekniske og mentale fundament, der var nødvendigt for at kunne skabe et hold, der ville have en reel chance for at kunne kvalificere sig til OL. ”Det har været en spændende, men også en krævende opgave”, siger Jens Vilhelmsen, der afslører, at han havde en indre tjekliste på tre punkter, der skulle krydses af for at skabe en konkurrencedygtig gruppe.

Tre-punkts-plan
Første punkt var at man skulle skabe enighed, fællesskab og en træningskultur og på den baggrund valgte man at lægge den lette og den tunge herregruppe sammen for at de skulle få et godt træningsfællesskab, hvor de kunne motivere, inspirere og også lære af hinanden. Initiativet lykkedes. Gensidig vidensdeling, gode træningsmønstre og en ny tro på tingene voksede ud af initiativet.

Punkt 2 var at udvælge et stærkt hold og på den første træningslejr i Portugal blev Bastian Secher, Frederic Vystavel, Joachim Sutton og Tobias Kempf selekteret, som dem, der skulle satses på. ”Jeg havde fire mennesker, der bød ind med alt, hvad de havde, og de opererede ikke med en Plan B. Jeg var glad for det hold. De fire ville hinanden og de ville projektet”, siger Jens Vilhelmsen. Sidst men ikke mindst skulle man tage de nødvendige skridt for at skabe en vindermentalitet omkring holdet. Ikke en nem opgave, men troen på, at det var muligt var bestemt intakt, da man påbegyndte en seks-ugers træningslejr i Portugal.

Seks ugers træningslejr afbrudt
”Vi skulle løfte niveauet og finde evnen til at tilsidesætte egne egoer og være ærlige omkring, hvad vi manglede og hvad vi skulle nå. Jeg var positiv omkring projektet. Jeg synes det fysiske niveau var der, det tekniske var rigtig godt på vej og så skulle vi fokusere på, hvad der kræves i de afgørende, tætte situationer. Og jeg var overbevist om, at hvis vi kunne nå målet med de tre punkter, så kunne vi løfte drengenes niveau til den nødvendige internationale standard.”, siger Jens Vilhelmsen.

Men så satte Corona-krisen ind, den anden træningslejr i Portugal måtte afbrydes kort efter roernes ankomst i Aviz og i et par uger var herregruppens OL-drømme reelt slukkede, da OL-kvalifikationen var blevet aflyst. Træningsbetingelserne og muligheden for samvær er generelt i den grad blevet besværliggjort, og gode råd er blevet dyre for en herregruppe, hvor en summende optimisme er blevet afløst af spørgsmål omkring fremtiden.

Boldene kastet op i luften
”Det er en svær tid”, siger Jens Vilhelmsen. ”Boldene er i den grad blevet kastet op i luften. Det er klart, at holdet og den samhørighed, vi havde, har lidt under de nye betingelser. Udfordringerne har været rigtig mange. Der har været personlige familieforhold hos nogle, som betød, at de var nødt til at være væk fra Bagsværd. Tobias er ikke længere til rådighed i OL-satsningen. Bastian er naturligvis indtil videre ude efter sin ulykke og resten af holdet er i en situation, hvor de skal beslutte, hvad de vil med deres ro-karriere”, siger Jens Vilhelmsen

Tilbage står man i en situation, hvor tiden er inde til at sadle om, understreger Jens Vilhelmsen. ”Vi har bestemt ikke kastet håndklædet i ringen, men vi skal finde ud af, hvilke kombinationer vi kan lave, som kan have international standard. I det hele taget er vi nødt til at rykke på nogle initiativer, der kan få folk i resten af den tunge roning på herresiden holdt i gang. Her er herregruppens styrke i 2024 også en stor del af overvejelserne, og vi sætter initiativer i søen så roere, som har lysten, viljen og nysgerrigheden på at prøve sig selv af kan se en vej ind på landsholdet og dermed vise at de er lavet af den rette støbning”, siger Jens Vilhelmsen afslutningsvis.