wave Created with Sketch.
eRoning er en online træningsplatform, hvor alle uanset køn, alder og form kan være med.

eRoning – træning når det passer dig er udviklet af medarbejderne på Sekretariatet, og er rosportens svar på eSport i et helt nyt univers.

Alle er velkomne til at udforske www.eRoning.dk.

Hvad kræver det for at være med?

Adgang til en romaskine enten hjemme, i roklubben eller i fitnesscenteret plus en telefon. Så er du i gang. Er du motionist, og vil træne alene kan du bruge din mobil eller en tablet. Ønsker I at bruge eRoning til holdtræning i roklubben, kan I med fordel bruge et TV eller en projektor og en hvid væg. Så er I klar.

Alle billeder til eRoning er taget af Dorthe Loadstar for DFfR

Hvor lange er programmerne?

www.eRoning.dk finder du/I videotræningsprogrammer med en virtuel instruktør, som altid er klar til at træne sammen med dig/jer. Størsteparten af trænings af programmerne varer mellem 30-55 minutter. Et enkelt er kort og hårdt, og varer blot 10 minutter. Programmerne er målrettet motionister, hvor alle kan være med. Vi garanterer sved på panden til både erfarne roere, nybegyndere og supermotionister.

eRoning er særdeles velegnet til 60+.

Sved og smil på samme tid. Den visuelle stil på www.eRoning.dk har kant og personlighed

Hvem er instruktører?

På eRoning.dk møder du/I tre forskellige instruktører, i hver deres programkategori:

  1. Kort&Hårdt er med Ole Søgaard som instruktør. Programmet varer blot 10 minutter og er målrettet motionister, hvor romaskinen indgår som et del-element i den samlede træning. Det er typisk crossfitt atleter, der vil have gavn af dette program.
  2. Puls&Styrke er med Charlotte Buchwaldt som instruktør. Programmerne byder på intervaller i romaskinen, og udfordrende gulvøvelser med fokus på at styrke mave og ryg. Alle øvelser bliver grundig gennemgået inden programmet går i gang.
  3. Rospinning er med formanden for Nyborg Roklub Brian Sørensen ved roret. I snart 10 år har han lavet nye motiverende rospinning programmer med masser af intervaller og ny musik til hvert program. På www.eRoning.dk folder han sig ud i samme stil, og al musik er rettighedsfrit.

Der udkommer nye træningsvideoer hver uge. I vinterhalvåret kommer der 2 nye træningsvideoer om ugen.

Charlotte Buchwaldt og Brian Sørensen er instruktører på eRoning

Hvordan gør jeg/vi?

På www.eRoning.dk holder vi dig i hånden og viser dig step by step, hvordan du kommer i gang.

Træner du alene kan du blot have en holder til din mobiltelefon og et trådløst hedset, så er du i gang. Brug evt APPen ErgData hvis du ønsker at logge din træning til Concept2 logbog.

Ror du sammen med andre, kan I downloade videoerne og bruge dem til virtuel holdtræning. Brug en projektor eller et fjernsyn til visning. Jo større billede des federe oplevelse. Krydr oplevelsen med en god bluetooth højtaler så alle få en god lydoplevelse. DFfR yder starthjælp for klubber der har behov for det. Send en mail til Anna Karina Gravad, [email protected] og få en gratis demo af eRoning i din roklub.

Alle videotræningsprogrammer indeholder en tydelig grafik, det klart og enkelt illustrerer tid, tempo og intensitet for det enkelte interval.

Abonnenter på www.eRoning.dk bliver inviteret til 4 årlige teknik workshops på teams

Hvad koster det?

Der er en mindre brugerbetaling på www.eRoning.dk hvis man ønsker den fulde pakke med adgang til alle videotræningsprogrammerne.

Individuel træning hjemme: 49,- pr. mdr.

Holdtræning i roklubben: 149,- pr. mdr. Alle klubbens medlemmer kan benytte eRoning ubegrænset i klubben 24-7. 365 dage om året.

 

Video: Mød en eRonings instruktør
Klik her