wave Created with Sketch.
Dansk Forening for Rosport har i 2026 etableret en udviklingspulje på i alt 120.000 kr. med det formål at styrke ungdomsmiljøer, klubudvikling og talentudvikling i dansk roning

Udviklingspuljen skal samlet set:

  • styrke ungemiljøerne i dansk roning
  • skabe attraktive trænings- og klubmiljøer
  • understøtte udviklingen af moderne træner- og lederkompetencer
  • sikre en stærk talentlinje fra klub til ungdomslandshold, U23 og videre mod verdenseliten

Ansøgningsskema og afrapporteringsskema kan downloades her på siden og skal anvendes ved ansøgning samt efter projektets afslutning.

Kategorier der kan søges indenfor:

1. Rekrutterings- og fastholdelsesprojekter
Denne kategori støtter projekter, der udvikler, styrker eller nytænker rekruttering og fastholdelse af børn og unge. Midlerne kan søges til initiativer som:

  • Lokale ungdomsprojekter og klubudvikling
  • Samarbejder mellem klubber og skoler
  • Events, camps eller aktivitetsforløb, der introducerer unge til roning
  • Tiltag der styrker ungemiljøer, sociale aktiviteter og klubfællesskaber
  • Indsatser, der forebygger frafald i overgangene mellem skole/uddannelse

2. Kompetenceudvikling for trænere, ledere og roere
Denne kategori støtter aktiviteter, der løfter det faglige niveau i dansk roning. Midler kan søges til fx:

  • Træneruddannelse, kurser og workshops
  • Lederudvikling i klubber og kraftcentre
  • Kompetenceudvikling for unge roere (fx mental træning, præstationsforståelse, samarbejde)
  • Sparringsforløb eller videndelingsprojekter mellem klubber
  • Inddragelse af eksterne eksperter (fysisk træning, sportspsykologi, talentudvikling m.m.)

3. Talentudviklingsprojekter – særligt for U23
Denne kategori støtter målrettede indsatser, der udvikler unge talenter med potentiale for international roning. Midler kan søges til projekter som:

  • Samlinger, træningslejre eller camps, der understøtter særligt U23
  • Fælles udviklingsinitiativer mellem kraftcentre og talentcentre
  • Udviklingsprojekter rettet mod europæiske og internationale mesterskaber

Ansøgningsproces
Puljen administreres af Udtagelseskomiteen (UTK) og fordeles 2 gange årligt.
Ansøgningsfrister og tildeling:
1. maj → Tildeling ultimo maj
1. september → Tildeling ultimo september
Ansøgninger indsendt efter frist behandles i næste runde.

Sådan ansøger du
Ansøgning indsendes som én samlet PDF til: [email protected]

Vurdering
UTK vurderer ansøgninger ud fra:
Relevans, effekt, rækkevidde, bæredygtighed, økonomi, samarbejde og nytænkning.

Tildeling
Ansøger får svar senest 14 dage efter tildelingsmødet. Godkendte projekter får tilsagnsbrev og evt. betingelser.

Udbetaling
Midler overføres efter anmodning med dokumentation for afholdte udgifter, dog senest ved udgangen af 2026.

Anmodningen skal indeholde

  • DFfR’s udgiftsbilag samt bilag på alle udgifter
  • Afrapportering

Senest 30 dage efter projektets afslutning indsendes:

  • Kort aktivitetsrapport
  • Deltagerantal
  • Effektvurdering
  • Regnskab
  • Samt evt. billeder til brug på roning.dk