19 - 26. juli 2025:
Oplevelsestur til Themsen 2025 (tur 3)
- Forside
- Aktiviteter
- Oplevelsestur til Themsen 2025 (tur 3)
DFfR udbyder i 2025 sommerferielangtur på Themsen i England med roning mellem Oxford og London. Der bliver tre ture af 6 rodage i uge 28, 29 og 30.
Hvis du har spørgsmål til denne invitation og turene, bedes du sende en mail til [email protected]
Hent den fulde invitation og tilmeldingsblanket
Turen i uge 28 starter lørdag den 6. juli kl. 18.00 til fælles aftensmad i Oxford og slutter lørdag den 12. juli efter morgenmaden.
Turen i uge 29 starter lørdag den 12. juli kl. 18.00 til fælles aftensmad i Oxford og slutter lørdag den 19. juli efter morgenmaden.
Turen i uge 30 starter lørdag den 19. juli kl. 18.00 til fælles aftensmad i Oxford og slutter lørdag den 26. juli efter morgenmaden.
Undervejs på den ca. 200 km lange rute passerer vi ca. 30 sluser, og vi har rig mulighed for at nyde livet på floden. Dagsdistancerne ligger mellem 35 og 45 km i 2-åres inriggere. Turledelsen sætter de daglige, skiftende rohold.
Vi laver aftaler med roklubber langs Themsen om overnatning, som kommer til at foregå på medbragte liggeunderlag og soveposer på gulvet.
Deltagere skal kunne:
Der kan deltage i alt 19 personer (+ 2 turledere) på hver af de tre ture.
Alle interesserede kan søge om at komme med uanset tidligere deltagelse i DFfR-ture.
I tilfælde af overtegning skal turledelsen sikre en bred geografisk, aldersmæssig spredning blandt de interesserede samt en passende blanding af nye og erfarne roere.
Vi bliver 21 deltagere på hver af de tre ture, og der er 18 ropladser pr. dag. Derfor skal alle deltagere regne med at have en landdag. Udover at have mulighed for at være turister og nå et pub besøg, er det landholdets opgave at køre den medbragte varebil med udstyr, lave indkøb og madlavning til det kommende døgn m.v.
Prisen for DFfR’s sommertur til England er kr. 6000,-, som dækker planlægning, bådtransport, billeje, bådforsikring, forplejning, overnatning samt turledelsens deltagelse.
Tilmelding skal være turledelsen i hænde senest d. 1. marts 2025.
Senest d. 18. marts får du besked på, om du er med på turen.
Betalingen er opdelt i et depositum på kr. 1.500 kr., som skal være indbetalt d. 15. april og et restbeløb på kr. 4.500 kr., som skal være betalt d. 1. juni.
Transport til/fra England (Oxford / London) er for egen regning.
Tilmeldingen er bindende og ved evt. afbud tilbagebetales pengene kun, hvis turledelsen kan finde en anden til at overtage pladsen.
Når deltagerne til de tre ture er fundet, vil der følge flere informationer.
Mange hilsner
Claus Lerche, Nyborg Roklub, Tina Espander, Københavns Roklub, Pia Åbo Østergaard, DSR, Lene Søby, Silkeborg Roklub