Endnu en ny regatta ser dagens lys
Den 7. december 2024 afholder Danmarks Rocenter, i samarbejde med Næstved Roklub, kaproning på Næstved Kanal.
Distancen vil være 1500m, med mål ud for Næstved Roklub.
Kaproningen vil blive afviklet efter et cup-system – dvs. at man ror to både mod hinanden, hvor vinderen så går videre til næste runde.
Første løb startes kl. 9:30. Sidste løb forventes afviklet omkring kl. 15:00.
DRC deltager i denne begivenhed med sine M/W2- konstellationer. Alle andre er velkomne til at deltage.
Ved deltagerantal over 8 både i enten kvinde- eller herre-klassen, vil vi være nødsaget til at starte kaproningen med en ”time trial” for at holde programmet indenfor en overskuelig tidsramme. Vi tilstræber, at alle får mere end et løb på dagen også selvom man ikke går videre fra en eventuel indledende time-trial.
Nærmere information om afvikling af kaproningen, kapronings-strækningen, sikkerhed og trafikregler følger på løbsdagen.
Medbring redningsvest.
Tilmelding: e-mail til Jens Vilhelmsen, [email protected] senest den 29. november 2024.
Bådene kan placeres på græsplænen ved roklubben(nærmere anvisning følger). DRC’s trailer kører fra Bagsværd fredag middag.
-
Kontakt:Jens VilhelmsenCheftræner for herregruppenTlf.: +45 20 64 73 24Mail: [email protected]Landsholdet i roningFølg med på Facebook