Tung firer kæmper med rytmen efter orkan-forstyrrelse

Af DRC Pressechef Svend Bertil Frandsen

Det vil være synd, at sige at træningslejren i Florida, USA er forløbet præcist, som man havde forventet. Det er svært, at tage højde for, at en orkan pludselig lægger vejen forbi med det mentale efterslæb, som den næsten uundgåeligt vil have haft. Samtidig har roerne været udfordret af vandski og jetski-entusiaster, der har vanskeliggjort vandforholdene i den sø, hvor landsholdet har trænet.

Det er naturligvis skæbnens ironi, at man denne gang fravalgte den normale optakt under europæiske himmelstrøg for netop at tilbyde roerne optimale træningsbetingelser i USA. Men på den absolut positive side må man sige, at landsholdsroerne går ind til VM fuldstændig akklimatiserede i forhold til varmen og fugtighedsfaktoren, og belært af lektien fra Luzern kan det have fuldstændigt afgørende betydning for roernes præstationer i Sarasota.

God fart i båd
Efter Guldfirerens farvel har der været ekstra opmærksomhed om herrernes tunge firer, hvor Joachim Sutton (Roskilde), Tøger Berg Rasmussen (DSR), Tobias Kempf (Odense) og Steffen Bonde (Odder) med Christoffer Kruse (DSR) og Peter Holmquist (Lyngby) som reserver skal vise flaget i Florida. Og selv om det er et ungt hold med meget lidt international erfaring sammen, så var optakten i den amerikanske sydstat lovende, fortæller Steffen Bonde.

”I starten gik det rigtig godt selv om vi sloges lidt med at blive akklimatiseret. Varmen var svær at vænne sig til og jeg tror vi drak omkring ti liter vand om dagen. Men de sidste tre, fire træningspas før orkanen kom, der begyndte det at gå rigtig godt, og vi havde rigtig god fart i båden. Rytmen var god og stemningen var god. ”

Men så var det, at Irma pludselig fik sat en stopper for den tunge firer´s lovende træningsmomentum, da landsholdsroerne pludselig var nødsaget til at rykke indendørs, og dermed måtte lave en smule om på træning. Og dermed røg den gode rytme, beretter Steffen Bonde.

Strategi for at genvinde rytme
”Det var meningen, at vi skulle have kørt distancer i den forgangne weekend, men det gik så ikke, da orkanen lige pludselig kom. Det gjorde, at vi havde nogle dage, hvor vi nødt til at træne på land, og derefter havde vi svært ved at finde rytmen igen.  Der er ingen tvivl om, at vi trykkede hårdt derude, men det gav desværre ikke rigtig fart. ”

Gode råd var dyre og frustrationen voksede, men så satte besætningen og trænerne en streg i sandet, og fik aftalt en strategi for at genvinde rytmen.

”Vi fik vi sat os ned en dag og lagt kortene på bordet, hvor alle bød ind med, hvad de følte, og vi fik aftalt tre punkter, som vi har arbejdet videre med. Vi aftalte specifikt tre punkter fordi det gik hen og blev lidt rodet, når vi var på vandet. Vi gik hele tiden videre til en ny ting i stedet for at fokusere på de få ting, der virkede”, siger Steffen Bonde, der afslører, hvad de tre punkter gik ud på.

1) Kig på sædet og albuerne på manden foran for at følge dem til perfektion.
2) Vi har et kald, der hedder ”indsats” og for os, der betyder det, at vi lige tjekker op på om vi er skarpe nok med åren i vandet og om vi er hurtige nok på benene, og om vi bakker op omkring dem, der sidder foran. Det handler ikke nødvendigvis om trykket, men at vi er skarpe på hinandens bevægelsesmønster. Hvornår vægten bliver vendt, og hvornår bladet ryger i vandet.
3) Og det sidste kald, det er så ”skuldrene, hvor man skal sørge for at få skuldrene ned, ikke spænde op i dem, men slappe af, så vi får så meget gratis energi på vej frem, så man ikke spænder op, og begynder at modarbejde hinanden”, fortæller Steffen Bonde, der glæder sig over, at initiativet foreløbig har givet pote.

Mere stabilitet i båd
”Det er de tre ting, vi har kørt med stabilt siden forrige weekend i stedet for at opfinde alt muligt nyt. Og det har givet noget mere stabilitet i båden. Og rytmen er nu tilbage til det niveau, den var før orkanen kom”, siger Steffen.

Alt i alt stiller Steffen sig rimelig tilfreds med tingenes tilstand selv om han ville ønske, at træningslejren ville have givet dem større mulighed for at forbedre sig på det tekniske område. Og netop derfor har han svært ved helt at vurdere, hvor kvartetten står, når konkurrencen spidser til ved VM:

”Jeg synes, vi står bedre på mange områder. Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde haft nogle distancer, som vi havde ramt lige i måsen. Det har vi ikke haft. Og vi har i det hele taget ikke haft den træningslejr, som vi gerne ville have haft fordi det er blevet ødelagt af orkanen. Formmæssigt, der står vi rigtig fint, men teknisk ville jeg gerne have, at vi havde haft mere tid til at finpudse. Vi er et nyt og ungt hold, og det bærer det også præg af. Når vi falder, så falder vi dybt, men vi har alligevel formået at få det løftet igen. Men jeg er spændt på om vi kan holde niveauet under pres”, slutter Steffen Bonde.