Vinterens 5 stærke
- Forside
- Kerneydelser
- Kaproning
- Vinterens 5 stærke

Fem måneder. Fem udfordringer. Én stor finale. Hvilken roklub bliver Danmarksmester i klubfællesskab?
Vinterens 5 Stærke er tilbage i sæsonen 2026/2027 – og i år med en spændende nyhed! De fem månedlige ergometerudfordringer afsluttes med en stor fælles DM-finale i april 2027. Fra november til marts dyster danske roklubber om at få flest mulige medlemmer med i månedens udfordring. Det handler ikke om at ro hurtigst eller længst, men om at få hele klubben med.
Alle kan bidrage – uanset alder, erfaring og niveau.
Sådan fungerer Vinterens 5 Stærke
Vinterens 5 Stærke er en fælles udfordring for hele roklubben. Alle medlemmer deltager automatisk, hvis de registrerer deres ergometerkilometer i GoMember. Vinterens 5 stærke tager udgangspunkt i din klubs samlede antal medlemmer registreret i GoMember. Hver måned er der en ny udfordring. I november gælder det for eksempel om at ro 55 km.
Det er den procentvise andel af klubbens medlemmer, der gennemfører udfordringen, som tæller i scoreboardet på roning.dk.
Eksempel:
Har din klub 100 medlemmer, og 25 medlemmer når at ro mindst 55 km i november, får klubben en score på 25 %.
De 5 måneders resultater udgør tilsammen Vinterens 5 stærke.
Få hele klubben med på romaskinen – jo flere medlemmer, der gennemfører månedens udfordring, jo bedre står din klub på scoreboardet!
De fem udfordringer
Hver måned fra november til marts byder på en ny udfordring:
Hver challenge vindes af den klub, hvor den største procentdel af ergometerroere har gennemført månedens udfordring.
Det er altså ikke nødvendigvis klubben med flest kilometer, der vinder – men klubben, der er bedst til at få medlemmerne med.
Nyt i år: Kvalificér jer til DM-finalen!
I sæsonen 2026/2027 fungerer de fem månedlige udfordringer samtidig med kvalifikation til en fælles DM-finale. Efter hver måned kvalificerer de tre bedst placerede klubber sig til finalen.
Der er i alt 15 finalepladser på spil – tre fra hver af de fem udfordringer.
En klub kan kun kvalificere ét hold til finalen. Har en klub allerede sikret sig en finaleplads i en tidligere måned, går pladsen videre til den næste bedst placerede klub på månedens rangliste, som endnu ikke er kvalificeret. Det betyder, at der hele vinteren er nye muligheder for at kæmpe sig frem til finalen. Selv hvis det ikke lykkes i november, har klubben fire nye chancer!
Den store DM-finale – hvem rammer 16.000 meter bedst?
Finalen afvikles som et fælles fysisk arrangement primo april 2027. Værtsklub og præcis dato offentliggøres senere.
Hver kvalificeret klub stiller med et hold på fire roere. I finalen handler det ikke om at ro hurtigst eller længst. Nu skal deltagerne vise, hvor godt de kan fornemme en distance – helt uden hjælp fra romaskinens monitor.
Sådan foregår finalen
Først når alle hold er færdige, fjernes tildækningerne fra monitorerne samtidig. Nu afsløres det, hvor langt hvert hold faktisk har roet! Resultaterne vises på et fælles scoreboard, så alle kan følge stillingen.
Fire runder afgør “Danmarksmesterskabet”
Finalen består af fire runder med 10 minutters pause mellem hver runde.
4 roere × 1.000 meter × 4 runder = 16.000 meter.
Efter hver runde opdateres den samlede stilling.
Det er den samlede distance efter alle fire runder, der afgør mesterskabet. Har et hold roet for langt i én runde, kan det altså kompensere ved at ro kortere i en efterfølgende runde.
Den klub, der efter alle fire runder kommer tættest på præcis 16.000 meter, vinder Vinterens 5 Stærke og bliver Danmarksmester i klubfællesskab!
Præmier til de tre bedste klubber
Der er flotte præmier på spil i DM-finalen:
Sådan deltager din klub
Alle ergometerkilometer registreres via GoMember. Når du registrerer dine ergometerture i Rokort-funktionen i GoMember-appen, tæller kilometerne automatisk med i Vinterens 5 Stærke.
Husk at opdatere din GoMember-app til den nyeste version. Så får du automatisk adgang til Vinterens 5 Stærke.
Med appen kan du:
Registreringen bygger på tillid. Vi forventer naturligvis, at alle indberetter deres kilometer korrekt.
Har din klub endnu ikke GoMember?
Intet problem! Klubber, der ikke allerede bruger GoMember, får gratis adgang til den del af platformen, der anvendes til Vinterens 5 Stærke. Der følger både brugervejledninger og support med, så alle klubber har mulighed for at deltage.
Er din klub klar til Vinterens 5 Stærke?
Saml dine klubkammerater, find romaskinerne frem, og gør vintertræningen til et fælles projekt. Hver kilometer tæller, og hver eneste roer kan være med til at bringe klubben tættere på DM-finalen.
Vinterens 5 Stærke – sammen ror vi mod finalen!
Der er fede præmier på højkant til de vindende klubber:
🏆 Et ergometer fra Reiner Modest og Modest Sport / Concept2 Danmark
🏆 Et gratis eRoning coach-kursus
Præmierne uddeles til HGF 2026.
