Snart meldes der ’Attention…Go’ på en af sensommerens bedste roaktiviteter
Lørdag d. 21. september lover vejrudsigten høj sol, omkring 20-21° og næsten ingen vind over Bagsværd sø, dermed tegner dette års danske mesterskaber på vejrfronten, til at blive en storartet dag.
Dette bakkes op af antallet af tilmeldinger, som i år ligger på 278 med 30 forskellige klubber repræsenteret. Eftersom DM er for klubhold, så kan der findes mange nye konstellationer på startlisterne hvor bl.a. roere som i år har været til OL, sidder på båd med nogle af sportens måske upcoming talenter. Men flere klubber stiller også til start med søskende konstellationer i bådene, så måske skal der efter lørdag både deles efternavn og DM-titel i en familie eller to.
Livestream og TV-optagelser foreviger DM 2024
Når finalerne skydes i gang ca. kl. 12.15 lørdag middag, så vil det også være muligt at følge løbene på livestream, så hvis man ikke kan være til stede på græstribunerne foran mål i Bagsværd, behøver man ikke gå glip af DM.
Gennem dagen vil der også blive lavet TV-optagelser af TV2 Kosmopol, som vil bringe en times sammenklip af dette års Kortbane DM på deres kanal (og eventuelt øvrige TV2 regionskanaler). Så de absolut bedste øjeblikke fra årets mesterskaber, vil blive foreviget.
Masser af medaljer og pokaler på højkant
Udover at jagte gode løb nedover robanen i Bagsværd, så kommer mange roere til lørdagens DM for at jagte medaljer. Her er både DIF DM-medaljer og forbundsmesterskabsmedaljer på højkant, samt gode muligheder for at vinde en af de mange DM-pokaler.
I alt skal der uddeles 13 DIF DM-guldmedaljer, fire hos damerne og de resterende ni hos herrerne. Igen i år er der også DIF DM-medaljer på højkant i dameotter, for 2. år i træk, hvor der fem både til start og dermed i alt 45 dameroere på vandet samtidig, når A-finalen afvikles midt på eftermiddagen.
-
Gå på opdagelse i tilmeldingerneKlik her
-
Kontakt:Bianca ToftebjergKommunikations- og SoMe-ansvarligTlf.: +45 26 21 02 47Mail: [email protected]Dansk roningFølg med på Facebook