wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Hele året har der været fart på coastalroningen i Danmark, og henover sensommeren er der endnu flere aktiviteter i sigte for de coastal interesserede

Gennem den første del af 2017, har der været god aktivitet i coastalroningen i Danmark.

Et velbesøgt og vellykket første coastalseminar i København i maj, og endnu et vellykket DFfR coastalkursus i Kalundborg i juni. Coastalløb i Kolding og København som del af Langdistanceturneringen – og ikke mindst et meget velbesøgt første ’Nordsjællands Coastal Regatta’ i Humlebæk i august.

Coastalroningen bliver ved med at udvikle sig og vokse i Danmark og vores nabolande, Sverige, Norge og senest også Tyskland satser nu målrettet på udvikling af coastalroning. Også i de kommende måneder er der mange aktiviteter i coastal – du kan læse mere om nogle af dem herunder.

DFfR Danish Open Coastal 2017, Horsens – lørdag 2/9

Der er åbnet for tilmelding til Danish Open Coastal Rowing 2017, der afvikles på Horsens Fjord, i samarbejde mellem DFfR og Horsens Roklub.
Du kan få mere information til tilmelde dig her – tilmeldingsfrist den 26. august.

Husk at alle får noget ud af at deltage – om du er vant til konkurrence på coastalbanerne eller ej – så er der mulighed for spændende og udfordrende oplevelser for alle.

Arrangør: Horsens Roklub

Åbent Norsk mesterskab i coastalroning – Kristiansand, Norge – lørdag 16/9

Støt udviklingen af coastalroning i Norden og puds formen af – tag med til Norge og ro mod de bedste norske roere.

Se indbydelsen og hvordan du tilmelder dig her – tilmeldingsfrist den 6. september.

Arrangør: Kristiansand Roklubb, Norge

WRCC 2017 (VM i coastal for klubhold)

I oktober afholder FISA Coastal VM i Thonon, Frankrig. Skal du med?

Vi har efterhånden en rigtig god tradition for, at Danmark er godt repræsenteret ved coastal VM. Både med roere og supportere. World Rowing Coastal Championship 2017 finder sted på Geneve søen i Thonon i Frankrig d. 13.-15. oktober.
Besøg den officielle hjemmeside her

For at sikre, at de sportsligst stærkeste hold bliver repræsenteret, vil Danish Open Coastal den 2/9 i Horsens fungere som ”udtagelsesregatta”. Læs mere her.
Bemærk i øvrigt, at FISA’s regler er blevet revideret i 2017. Det indebærer bl.a., at der fra i år er krav om, at de deltagende roere fra Danmark, skal vise DEN og efternavn på rotøj eller tilsvarende under konkurrencen.
Se FISA’s regulativ for coastalkonkurrencer her.

Tilmeldingsfrist til VM via [email protected] senest d. 5 september . 

Interessenetværket – overblik over klubber og både

Du kan se en oversigt over roklubber i interessenetværket, kontaktpersoner samt både her.

Aktuelt findes der, ifølge netværkets oplysninger, 133 coastalbåde i Danmark – i 53 klubber. Det betyder, at mere end 1/3 af danske roklubber har én eller flere coastalbåde.
Udviklingen går så stærkt, at vi er ret sikre på, at vores liste ikke er helt opdateret og komplet, så vi vil meget gerne have tilbagemelding om fejl og opdateringer om kontaktpersoner, både mv..

Send meget gerne en e-mail til Peter Froskov, Roaktivitetsudvalget, [email protected]. Så vil det blive rettet hurtigst muligt.

Planlagte aktiviteter i 2017

Danmark:

Internationalt:

  • Åbent Norsk mesterskab i coastalroning – Kristiansand, Norge – 16. september
  • WRCC 2017 (FISA VM for klubhold), Thonon – 13.-15. november