wave Created with Sketch.
DFfRs Coastal Rowing Center i Thorsminde er en del af Havet & Fjordens Hus. DFfR har to coastalbåde udstationeret i centret, som det er muligt at leje. Alternativt kan man selv medbringe både, som kan sættes i fjorden fra centret

I tilknytning til ’Havet & Fjordens Hus’ ligger Thorsminde Naturskole, Thorsminde Hallen og ikke mindst Thorsminde Coastal Roklub, – hvor det er muligt at indkvartere og overnatte mod betaling.

DFfR Coastal Rowing Center. Havet og Fjordens Hus
Skolegade 25. Thorsminde. 6990 Ulfborg

Thorsmindes geografiske beliggenhed giver store muligheder for et helt specielt rotilbud, dels for coastal roning men også andre former for roning, f.eks. turroning i inriggerede både, idet Thorsminde Havn har direkte adgang Vesterhavet, og hvis vejrforholdene ikke tillader roning på Vesterhavet, ligger Nissum Fjord mere beskyttet af klitterne.
’Havet & Fjordens Hus’ danner rammen for masser af aktivitet – og Dansk Forening for Rosport vil med coastalcentret skabe rammen om aktiviteter og tilbud for indenlandske og udenlandske roere samt for folk, der ikke i dag er medlem af en roklub – og på den måde være med til at gøre roning endnu mere synligt og tilgængelig for flere – til glæde for rosporten og for Thorsminde.

Lej en udstationeret coastalbåd

Det er muligt at leje en udstationeret DFfR coastalbåd i Thorsminde. Bookingen kan du finde i kolonnen til højre.

Bemærk: Beskrivelser, blanketter og regelsæt er pt. alene udarbejdet for inriggede både. Principper, regelsæt er dog med få undtagelser også gældende for leje af og roning i DFfR’s udstationerede coastalbåde.

Regler for coastal roning i Thorsminde

Jeres rotur i fremmed rofarvand er underlagt DFfRs langtursreglement. Styrmanden skal være uddannet langtursstyrmand.

DFfR har fastsat regler og retningslinjer for roning i de udstationerede coastalbåde. Ved roning på Vesterhavet ud fra Thorsminde skal følges nogle skærpede sikkerhedsregler, så roningen kan ske på betryggende og forsvarlig vis.

Der ud over har DFfR et regelsæt for de udstationerede både. Disse regler gælder også for de udstationerede coastalbåde i Thorsminde.

Indkvartering ved ‘Havet og Fjordens Hus’ 

Der er mulighed for at indkvartere på Thorsminde Naturskole, som er en del af ’Havet & Fjordens Hus’
– et fantastisk sted til klubtur, ryste-sammen-tur, teambuilding eller træningslejr.

Vi tilbyder gode faciliteter både indendørs og udendørs, som for eksempel: stor sportshal, køkken, spisesal, sovesale, lederrum og hyggelige fællesrum med loungestemning, bordfodbold og bordtennis.

Derudover har vi lækre udendørs faciliteter med let adgang til både fjord og hav, udendørs fitnessredskaber, legeplads, vildmarksbade, stor grill og meget mere.

Der er plads til ca. 50 personer, så både små som store grupper har fantastisk gode muligheder!

Pris for ophold ved ‘Havet og Fjordens Hus’

Opstartspris kr. 500 (uanset antal personer).
1. døgn kr. 50 pr. person
Følgende døgn kr. 20 pr. person.

Prisen inkluderer slutrengøring.

Har du spørgsmål – eller vil du foretage booking?

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Teknisk Serviceleder Rikke Nygaard,
96 11 69 71 – Rikke.Nygaard@holstebro.dk

Lokale råvarer – bragt til døren
Vi har lavet fortrinlige aftaler med leverandører i lokalområdet, så I kan få en autentisk oplevelse. Den lokale fiskemand og købmanden tilbyder at levere friske madvarer lige til døren under jeres ophold i Havet & Fjordens Hus.

Læs mere på www.holstebro.dk

Thorsminde Camping
Der er aftalt en rabat på 15 % for brugere af ’Havet & Fjordens Hus’. Man oplyser blot at man ror ud fra ’Havet & Fjordens Hus’.

Thorsminde Camping er en hyggelig familiecampingplads, og I vil møde Gerda og Mogens overalt hvor I kommer på pladsen. Faciliteterne på Thorsminde Camping er også med til at danne en perfekt ramme for et behageligt ophold.

Adresse:

Klitrosevej 4, Thorsminde
6990 Ulfborg
www.thorsmindecamping.dk
E-mail: mail@thorsmindecamping.dk
Telefon: 9749 7056

Samarbejdspartnere i Havet & Fjordens Hus:

  • Dansk Forening for Rosport
  • Thorsminde Borgerforening
  • Thorsminde Havn
  • Strandingsmuseum St. George
  • Holstebro Roklub
  • LAG Holstebro
  • Holstebro Kommune

DFfR er repræsenteret i brugerrådet for Havet & Fjordens Hus gennem Coastaludvalget.