29. March 2017:
Flere nye medlemmer og flere roede KM
- Forside
- Nyheder
- Flere nye medlemmer og flere roede KM
Det var en fremsynet bestyrelse, der i efteråret 2015 tog en beslutning. En beslutning om at udvikle Faaborg Roklub. Gennem et udviklingssamarbejde med DFfR fik klubben formuleret en vision, en strategi for klubbens fremtid, handlingsplaner og klare mål for 2016 og 2017.
Efter 1½ års arbejde er det en stolt formand, der kan se tilbage. ”…Jeg er slet ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning, vi tog. Men der har været mange drøftelser undervejs, og processen har taget lang tid, fordi der har været flere udskiftninger i bestyrelsen i forløbet” fortæller Alice Laursen, formand for Faaborg roklub.
DFfR var med som katalysator i starten, men i dag er det klubbens bestyrelse der 100% har taget ejerskab af processen. Udviklingen skal ske i et tempo hvor klubben kan følge med. Derfor navigerer klubben efter en masterplan. Her ved sæsonstart i 2017 kan bestyrelsen se tilbage på alle indsatsområder for 2016 og sige – tillykke.
Alle mål er nået!.
Strategi 2016
Fokusområde 1: Tydelig organisation
Mål: Beskrive bestyrelsens opgaver og lave kommissorier for udvalgene
Status: Løst og kommunikeret ud til alle medlemmer.
Fokusområde 2: Udvikling af rospinning
Mål: Organisering af rospinning
Status:
Fokusområde 3: Flere medlemmer og fastholdelse af disse
Mål: 10 nye medlemmer i løbet af året og fastholdelse af disse
Status: 17 nye medlemmer med fastholdelse af 15 medlemmer.
Fokusområde 4: Flere tilbud om åben roning
Mål: Ugentlige tilbud om åben roning via rokort. Tilbud om åben roning 2 aftner ugentlig og 3 formiddage ugentlig.
Status: Løst.
”Vi er blevet en mere aktiv klub både sommer og vinter. Sidste år havde vi 426 flere ro-ture og der blev roet 3673 flere km på vandet. Det samme billede gør sig gældende i ergometer rummet. Men antallet af ture og antallet af km er nok ikke det vigtigste for de fleste af os. Det er derimod oplevelsen af rigtig mange dejlige, smukke ro-ture sammen med dejlige mennesker” fortæller Alice Laursen, formand Faaborg Roklub.
I 2017 er de strategiske indsatsområder for Faaborg Roklub: