9. February 2020:
Vær med til at sætte fokus på den danske natur i 2020
- Forside
- Nyheder
- Vær med til at sætte fokus på den danske natur i 2020
I år er det som bekendt Naturens År, og DR giver os til foråret et helt unikt indblik i den danske natur i serien Vilde Vidunderlige Danmark. I fem programmer sætter de fokus på fem forskellige typer natur: skoven, kysten, det åbne land, søer og åer og naturen i byen.
Men befolkningen skal ikke bare se naturen på skærmen – vi skal også ud og opleve den. Landets foreninger er gået i gang med at planlægge et mylder af initiativer, aktiviteter og ture, hvor danskerne inviteres ud i naturen.
Derfor opfordrer vi også jer til at bruge chancen til at skabe synlighed omkring vores sport.
Hvis I har lyst til at invitere danskerne ind i klubhuset, kan I bare kontakte Irene Lauridsen, find kontaktinfo her på siden, hun kan fortælle meget mere om hvilke muligheder der er for at få økonomisk støtte til jeres initiativ.
Efter I har planlagt en aktivitet med sparring og støtte fra DFfR, kan I registrere den i den fælles kalender som kan findes på voresnatur.dk, så kan den finde af alle.
Her kan du se, de 5 programmer og de 5 forskellige naturtyper, DR præsenterer, og hvornår I som klub, kan være med med en aktivitet:
Vis mig din skov: Inviter danskerne ud på ture og aktiviteter i skoven i ugen fra den 13.-19. april 2020
Vis mig din kyst: Inviter danskerne ud på ture og aktiviteter ved havet eller kysten i ugen fra den 20.-26. april 2020
Vis mig dit åbne land: Inviter danskerne ud på ture og aktiviteter i det åbne land i ugen fra den 27. april-3. maj 2020
Vis mig din sø og å: Inviter danskerne ud på ture og aktiviteter ved søer og åer i ugen fra den 4.-10. maj 2020
Vis mig din natur i byen: Inviter danskerne ud på ture og aktiviteter i den bynære natur i ugen fra den 11.- 17. maj 2020