25. August 2019:
Forbundet efterlyser viden om klubbernes ruter på vandet
- Forside
- Nyheder
- Forbundet efterlyser viden om klubbernes ruter på vandet
Hver klub har en eller flere gode roture/ruter, hvor de kommer mere eller mindre ofte. DFfR er interesseret i at få en beskrivelse over ruterne, og målet er at inkludere dem i digitale platformer som Naturstyrelsens Udinaturen.dk
Forbundet vil gerne bede alle roerne om hjælp til at tjekke ruternes tilstand og sikkerhed.
En tur på vandet giver dig mulighed for at se masser af natur langs Danmarks kyster eller søer. For at få en god tur er det vigtigt at gøre lidt forarbejde: at finde et godt kort over området, med faciliteter til at sætte i, holde pauser og måske overnatte. Man skal også planlægge sikkerheden: Hvor lang er strækningen, hvilke steder skal man undgå?
Mange af ruterne har eksisteret i mange år. Men kysten, naturens tilstand og adgangsret ændrer sig jo over tiden, og det gør det nødvendigt at tjekke, at man stadig kan ro ruten igennem og nyde plante- og dyrelivet i samme grad som før.
De eneste som kan gøre det er de lokale roerne, for ingen kan ellers vurdere sværhedsgraden på vandet, adgang til igangsættelsesteder eller kvaliteten af naturoplevelsen fra vandsiden.
hvis I mener at jeres sædvanlige kajaktur bør komme med på landskortet, eller hvis I har fundet en ny rute, som I vil dele med de andre roerne i landet, vil forbundet gerne være med til at formidle ruten over til Naturstyrelsen eller andre relevante organisationer.
Information om jeres ruter kan forbundet også bruge til at opfordre jeres kommune til at udvikle bedre faciliteter til kajakker, herunder shelters, information ved vandet, parkeringsplads m.m.
Husk at ved at kombinere turen med en affaldsindsamling, kan klubben få forbundets støtte til forplejning på dagen.
Hvis du har spørgsmål, kan du sende en email til konsulenten Irene Lauridsen, find kontaktinformation til højre / i bunden af siden.