5. March 2018:
Hvem stiller op til DFfRs Hovedbestyrelse?
- Forside
- Nyheder
- Hvem stiller op til DFfRs Hovedbestyrelse?
På Hovedgeneralforsamlingen lørdag den 10. marts skal der vælges to nye roere ind i hovedbestyrelsen som afløsning for Birgit Bech, Vejle Roklub, der forlod HB i efteråret. Samt for Brian Sørensen, Nyborg Roklub, der takker af.
Her kan du møde de tre kandidater:
Regitze Siggaard – Danske Studenters Roklub
Alder: 50 år
Arbejder med: Jeg er ansvarlig for trivsel og sundhed for Ørsted´s (Tidligere DONG Energy) 6500 medarbejdere
Har roet i: Roer siden 1983, outrigger roer på eliteniveau og fortsat som masters roer
Min største oplevelse med roning: Da vi vandt EM i Luzern i 1990 – vi har totalt undertippede og vandt og det lagde grunden til VM titlen senere på året
Hvorfor stiller jeg op til Hovedbestyrelsen: Jeg har et stort ønske om at udbrede vores fantastiske sport til så mange danskere som muligt gennem udvikling af foreningsarbejdet og søge samarbejde på tværs af organisationen og skabe nye samarbejdsflader med andre udenfor rosporten.
Hvad kan jeg bidrage med?: Jeg har en stor indsigt og erfaring med foreningsarbejde og elsker roning fra hjertet. Jeg har et stort netværk indenfor idrætten i Danmark og har en stor forståelse for det idrætspolitiske arbejde.
Hvilket område har min særlige interesse?: Min store interesse er udvikle rosporten på alle fronter, og ser store muligheder i at udvikle indendørsroning som rekrutteringskanal til de øvrige aktiviteter overfor både børn, unge og erfarne.
Sten Zülow – Aalborg Roklub
Alder: 62 år
Arbejder med: Januar 2016 trak jeg mig ud af Forsvaret efter mange gode år varierende fra det operative miljø til mere stabsarbejde og international tjeneste. Det blev til mange spændende oplevelser, primært med tværfaglige projekter såvel som projektleder og som bidragsyder, men altid omstillingsparat.
I dag vil jeg kalde mig selv entreprenør og får dagligdagen til at gå med restaurerings- og konstruktionsarbejde, frivilligt foreningsarbejde (områdets beboerforening og Aalborg Roklub) mm og min hund Molly. Hertil kommer 3 ugentlige motionsrunder i roklubben.
Har roet i: Min roerfaring strækker sig ikke mange år tilbage i tiden. For ca. 10 år siden trak en ven mig med i roklubben og afbrudt af enkelte lange oversøiske tjenesterejser til ”eksotiske” lande, har det ligget meget stabilt i perioden. Det er indtil videre kun blevet til inrigger, men det er vores plan i år at udvide med lidt coastal træning. Fra min yngre tid i Forsvaret har jeg dog god erfaring med idræt (militær 5 kamp) på konkurrence niveau.
Min største oplevelse med roning: Før jeg startede med roning sagde det mig egentligt ikke noget. Men i dag er det oplevelsen med båden på vandet og især det kammeratlige samvær man får i klubben
Hvorfor stiller jeg op til Hovedbestyrelsen: Jeg har to andre bestyrelsesposter i foreningsverdenen. Det er hver gang blevet aktuel fordi jeg blev opfordret til at stille op ligesom nu. Det er for mig en stor tillidserklæring og har man evnerne så vil det være skammeligt at sige nej. Jeg har ikke gode argumenter for at afslå en sådan opfordring.
Jeg tror selvfølgelig på at jeg kan gøre en forskel og at jeg kan bidrage konstruktivt til en god udvikling af rosporten i Danmark.
Hvad kan jeg bidrage med?: Jeg har gode evner i at tilegne mig viden og at omsætte ideer til handling. Jeg er god til at skabe overblik og til at skabe rammer for godt samarbejde.
Hvilket område har min særlige interesse?: Jeg kan ikke pege på specielle områder der har min interesse. Det kan muligvis være min svage side, men måske også et stærkt kort. Jeg er ikke påvirket af særinteresser eller forbindelser. Jeg kan se at rosportens forskellige spor hænger sammen og at de enkelte områder er afhængige af de andre. Som motionsroer bidrager vi mere på den finansielle front som på det samlede foreningsarbejde, men for klubbens og hermed også rosportens fremtid skal vi tilvejebringe de nødvendige faciliteter og rammer for de områder, som trækker de unge ind i sporten og hermed også fremtidens kap- og motionsroer.
Klaus Kroll – Roklubben Stevns
Alder: 44
Arbejder med: Kommerciel direktør Eko Oil A/S
Har roet i: Roer siden 2013, coastal, sculler og inrigger
Min største oplevelse med roning: Største oplevelse at se en ungdomsafdeling passere 30 kaproere efter flere års tilløb.
Hvorfor stiller jeg op til Hovedbestyrelsen: Vil gerne bidrage til at få ungdomsafdelingerne til at vokse i klubberne landet over. Har mangeårig erfaring fra bestyrelsesarbejde, udviklingsarbejde og funding.
Hvad kan jeg bidrage med?: Hvilket område har min særlige interesse?: Ungdom, coastal og talentudvikling.