wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Nu kan det offentliggøres, hvilke roere der er inviteret ind i Danmarks Rocenter

På baggrund af Testregattaen og ergometertestens resultater offentliggøres det nu hvilke roere Danmarks Rocenter har besluttet, skal kæmpe om pladserne på næste sæsons satsningsbåde. Det er for første gang i år at PIPELINE-konceptet introduceres og de U23-roere som kvalificerede sig til denne gruppe kan nu også offentliggøres.

Følgende roere har modtaget invitation til Danmarks Rocenter og til at deltage i træningssamling på Bagsværd Sø den kommende weekend.

 

Kvinder Klub Kategori: Mænd Kategori: Klub
Fie Udby Erichsen KVIK Åben klasse Magnus Rathenborg Åben klasse Holstebro
Lærke B. Rasmussen DSR Åben klasse Tobias B. Kristensen Åben klasse Holstebro
Astrid T. Steensberg DSR Åben klasse Joachim Sutton Åben klasse Roskilde
Frida S. Nielsen Bagsværd Åben klasse Sverri S. Nielsen Åben klasse DSR
Marie H. S. Johannesen Roskilde Åben klasse Nick H. Larsen Åben klasse Odense
Ida Gørtz Bagsværd Åben klasse Frederic Vystavel Åben klasse KR
Julie Poulsen Odder Åben klasse Magnus Valbirk Åben klasse Holstebro
Mathilde Persson Bagsværd Åben klasse/letvægt Bastian B. Secher Åben klasse Roskilde
Marie Mørch Bagsværd letvægt Aksel Dybdahl Åben klasse KR
      Kaare Mortensen Åben klasse Holstebro
      James Dodd Letvægt Aarhus
      Rasmus Lind letvægt Sorø

Da Sverri Nielsen som den eneste båd kvalificerede sig til OL ved VM 2023 i Beograd, fik vi som nation mulighed for at deltage ved både den europæiske kontinentale kvalifikationsregatta og Final Olympic Qualification Regatta i 2024.

Danmarks Rocenter vil for den kommende sæson arbejde med følgende bådtyper som satsningsbåde: M1x, M2-, M4-, W2- og W4-. Alle disse på nær M1x skal ro om OL-pladser ved Final Olympic Qualification Regatta i maj. Jens Vilhelmsen er cheftræner for mændene og Mads Haubro Petersen er cheftræner for kvinderne. John E. Faulkner bliver ny landstrænerassistent på herresiden og vil primært tage sig af M4- projektet.

Sammen med talentcentrene vil der også lanceres en satsning i W8+ frem mod FOQR i Lucerne. Dette projekt bliver forankret i Kraftcenter København, hvor Jesper Guldborg og Frederik Taulbjerg vil stå for træningen og koordineringen af projektet. Da dameotteren også vil blive første reservebåd til satsningsbådene i DRC, vil projektet koordineres i tæt samarbejde med Mads Haubro Petersen. Med den bredde der er i gang med at udvikle sig i toppen af senior- og U23-eliten ser sportschef Thor Juul Kristensen store perspektiver i allerede nu at lade en dameotter forme sig:

”Vi har så mange gode roere, at vi simpelthen er nødt til at lade dem forsøge at kvalificere sig til OL. På den måde arbejder vi både kortsigtet og langsigtet, for chancen er til stede for en OL-kvalifikation, men der er også i denne gruppe mange stærke roere, som bliver stammen frem mod 2028”.

På letvægtssiden vil der være en mulighed for at ro om kvalifikation til OL ved den kontinentale kvalifikationsregatta under EM i Ungarn i april. For nuværende afsøges det at Talentcenter Sjælland og Hovedstaden varetager på disse projekter, hvor Kraftcenter Bagsværd stiller træner Carsten Hassing til rådighed for at køre projekterne.

PIPELINE-konceptet

I forbindelse med første samling d. 3.-5. november har Danmarks Rocenter inviteret 13 U23-roere til at deltage. De 13 roere kvalificerede sig ved Testregattaen til at indgå i PIPELINE-gruppen. Seks mænd og syv kvinder får således mulighed for et sportsligt løft. Igennem den kommende vinter- og forårssæson vil disse roere mødes til træningssamlinger og rejse med hinanden på træningslejr. Målet er at lave de hurtigst mulige konstellationer i toere og firere frem mod U23-VM. PIPELINE er et nyt koncept og Peter Holmquist har takket ja til at være den gennemgående træner for konceptet. Han har sammen med de ansatte i KCK, ansvaret for at afvikle PIPELINE-aktiviteterne. De inviterede roere er ikke sikre på en plads til VM, men de får et sportsligt løft, som gerne skulle højne deres niveau og derved hjælpe med at sikre vores U23-landshold kan ro med helt i toppen ved VM. Ved Odense Langdistance kan andre roere med VM-drømme udfordre PIPELINE-roerne og Peter Holmquist vil sammen med KCK sørge for at den sidste selektion af toer- og firerprojekterne finder sted efterfølgende. Første aktivitet for PIPELINE-roerne er et informationsmøde, hvor DRC’s sportschef og Team Danmarks sportspsykolog sammen med to erfarne DRC-roere vil indføre dem i hvordan livet som landsholdsroer på Danmarks Rocenter er.

Følgende roere er inviteret til samling som PIPELINE-roere:

Kvinder Klub Kategori: Mænd Kategori: Klub
Clara Hornnæss KVIK Åben klasse Casper Girke Åben klasse DSR
Frida W. Foldager Roskilde Åben klasse Elias Ellehammer Åben klasse Bagsværd
Liv Jensen Ægir Åben klasse Tobias K. Bosnes Åben klasse Holstebro
Ida M. Nielsen Ægir Åben klasse Christian Søndergaard Åben klasse Holstebro
Silje Seifert DSR Åben klasse Christian Runge Åben klasse Lyngby
Astrid Højgaard Bagsværd Åben klasse Tobias Holt Poulsen Åben klasse Odense
Anna Ida Hurup Bagsværd Åben klasse