26. May 2026:
Fleasing A/S hjælper landsholdet i roning godt på vej
- Forside
- Nyheder
- Fleasing A/S hjælper landsholdet i roning godt på vej

På vandet er både og årer det væsentligste materiel for landsholdet i roning, men på land og til at fragte det hele ud i verden, er en bådtrailer og en bil foran til at trække den, to nødvendigheder.
Heldigvis, bliver det de næste mange år, ikke et problem at få fragtet landsholdets både rundt i verden. For der er nemlig blevet indskiftet en helt ny Mercedes Sprinter 319 med 190hk, som allerede ruller på motorvejene, med kurs mod Seville.

Aftalen er kommet i stand, med hjælp fra Christian Noll Nielsen, der er partner i leasingfirmaet Fleasing A/S. Christian er selv tidligere landsholdsroer og har i sin tid som aktiv roer vundet flere internationale medaljer i letvægtsdobbeltfirer, og er glad for at kunne give tilbage til rosporten:
”Det betyder meget for os at kunne bidrage til dansk eliteidræt og samtidig hjælpe et miljø, som jeg selv har været en stor del af gennem mange år.”
Siger Christian Noll Nielsen.
Også landstræner, Jens Vilhelmsen, glæder sig over den nye bil og den ekstra tryghed den giver:
”Vores gamle bil, var ved at være slidt. Og fordi transport er en vigtig del af hverdagen omkring et landshold, der rejser meget, så giver det os en ro, nu at have en pålidelig bil, vi er sikre på, kan klare de mange kilometer. Derfor er vi meget glade for aftalen og den støtte, Fleasing A/S bidrager med.”
Den nye bil bliver en fast del af landsholdets logistiske setup til træningslejre, internationale regattaer og mesterskaber i de kommende år.