wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
I Næstved Roklub satser de på skolesamarbejde som led i deres arbejde med at rekruttere flere ungdomsmedlemmer til klubben

Som en del af Åben Skole i Næstved Kommune er Næstved Roklub en af de foreninger der tilbyder kommunens skoler undervisningsforløb. Indsatsen drives af Niels Per Jakobsen, som er tidligere skolelærer, og dermed kender til skolernes hverdag og til hvad lærerne efterspørger i et samarbejde med en idrætsforening.

Med udgangspunkt i ergometerroning vil eleverne blive præsenteret for opgaver inden for biologi, fysik, matematik og idræt – og mon ikke eleverne får sved på panden når der skal forbrændes en Marsbar?

DFfR støtter Næstved Roklub i deres arbejde med at invitere skolerne til at samarbejde og tilbyder bl.a. PR-materiale, undervisningsmaterialet Attention… Go!, leje af ergometre samt lån af Edon både.

Ønsker din klub at indgå et samarbejde med en skole og evt. jeres kommune, så kontakt DFfR og vi vil hjælpe jer godt på vej.

Jylland og Fyn: Ronja Egsmose roe@roning.dk, tlf. 26 54 76 96.

Sjælland: Louise Holm lou@roning.dk, tlf. 28 72 48 16.