2. October 2017:
Skal du på kursus i sæson 2017/2018?
- Forside
- Nyheder
- Skal du på kursus i sæson 2017/2018?
Af Bianca Toftebjerg, [email protected]
Uddannelse er kernen i en hver roers udvikling, og DFfR tilbyder en lang række forskellige kurser henover vintersæsonen. Vores kurser giver roerne nye kompetencer med hjem til deres klub, og bidrager til at det enkelte medlem kan være med til at holde sin klub vedlige og i udvikling.
Vi har gjort den digitale vej fra kursusinformation til tilmelding endnu kortere
Fra Materialekurser til Instruktør Kick Off, tilbuddene er mange, men i år skal du finde listen over kurser et andet sted end du plejer. Det traditionelle kursuskatalog er udgået, og fremover skal du hente alle informationer om kommende kurser på roning.dk og Facebook. Motivationen, for at erstatte kursuskataloget, er enkel, sekretariatsleder Anne Meisner uddyber:
”Det nye i år er at vi laver alting 100% online. Den digitale tålmodighed er blevet kortere og derfor vil vi gøre vejen fra information, til tilmelding så kort som muligt. Igen i år kan vi tilbyde en tætpakket kursussæson med de kurser, som klubberne efterspørger. Der er et nyt, spændende tilbud ergometertrænerkursus, som er en ny og forbedret udgave af rospinninginstruktør uddannelsen.”
For at gøre det nemt og enkelt at finde og tilmelde sig vores kurser, kan du nu finde alle informationer om hvert kursus, under punktet Uddannelse på roning.dk. Hold også øje med Facebook, hvor du kan blive opdateret på aktuelle kurser og tilmeldingsfrister.
Tilmelding som du kender det
Selvom du nu skal finde informationerne om vores kurser på roning.dk, så er det ikke alt vi har ændret på. Tilmeldingen til kurserne foregår som det plejer på roportalen.dk. På roportalen kan du nemt og enkelt få overblik over hvilke kurser, der afholdes hvor og hvornår.