7. June 2017:
Danske roklubber er vilde med vand!
- Forside
- Nyheder
- Danske roklubber er vilde med vand!
Stubbekøbing i syd. Nykøbing Mors i nord. Køge i øst og Kolding klubberne som de vestligste. 11% af DFfRs 146 medlemsklubber er hoppet med på Vild med Vand karavanen, og åbner bådportene på lørdag den 10. juni for at vise klubbens frem til nysgerrige danskere.
I Nivaa Roklub ser formand Anders Kabel frem til Havnens Dag.
”…Det er en fælles beslutning alle foreninger imellem på Nivå havn, at vi deltager i Vild med Vand. De tidligere år har vi haft åbent hus på Grundlovsdag, men da det ikke er en helligdag har interessen været vigende. Nu er vi med i noget større. Vi er en del af et landsdækkende arrangement, og vi nyder rigtig godt af al den markedsføring der laves af Vild med Vand både lokalt og nationalt” fortæller Anders Kabel, formand Nivaa Roklub.
På lørdag skal de to borgmesterkandidater fra Socialdemokratiet og Venstre duellere i en romaskine. Derud over viser roklubben sin bådpark frem.
”…Nivaa Roklub bruger Havens Dag til at samle roklubben og dens medlemmer. Til at styrke fællesskabet og vise os frem som en samlet klub. Ikke at rekruttere flere nye medlemmer. Vi er den privilegerede situation, at 10 ud af de 15 kaniner vi har haft på ro-skole er blevet hængende i klubben. De første er nu frigivet og flere er på vej. Som noget nyt har vi indført en onkel-ordning, hvor et at klubbens erfarne medlemmer bliver koblet på de nye og følger op på tingene. På under et halv år har vi vækstet klubben med næsten 25%. Nu er opgaven at fastholde dem” afslutter en tilfreds formand.
Disse klubber deltager i Vild med Vand