Sensommeren byder på stribevis af coastalaktiviteter på alle niveauer både øst og vest for Storebælt
Efter et forår med meget corona-begrænset roaktivitet, har DFfRs coastaludvalg nu sørget for, at der er aktiviteter at se frem til allerede lige på den anden side af juli. Der er i begge ender af spektret, således kan du både komme med til en samling, og måske stifte kendskab til coastalroning for første gang. Er du en mere garvet coastalroer, er der hele to regattaer du kan træne op i mod.
Allerede d. 1. august afholdes der en coastalsamling med fokus på træning og konkurrence i Humlebæk/Nivå.
Samlingen er for dig der er begynder/(let)øvede og godt kunne tænke dig at prøve kræfter med coastalroning og samtidig lære teori omkring konkurrenceelementet i coastalroning.
D. 8.-9. august er der igen coastalsamling, denne gang i Thorsminde.
Samlingen er for dig, der gerne vil kunne både ro og vedligeholde en coastalbåd. Så der kommer til at være fokus på det at ro i coastal, men også hvordan man indstiller den rigtigt.
D. 15. august er der regatta på programmet, når Nordsjællands Coastal Regatta afvikles af Humlebæk Roklub.
Regattaen i Nordsjælland er for alle coastalroere, nye som gamle. Hvor du kan stille op i både alm. coastalløb og – for første gang i Danmark – i Beach Sprint.Beach Sprint er den nye FISA coastal diciplin for landshold.
D. 5. september afholdes Danish Open Coastal Rowing, de officielle forbundsmesterskaber, i Odder Roklub.
Her er det Odder Roklubs debut som arrangør af et DM, men farvandet i Saksild Bugt er særdeles velegnet til coastalroning.
-
Samlet overblik over coastalaktiviteterKlik her
-
Kontakt:Bianca ToftebjergKommunikations- og SoMe-ansvarligTlf.: +45 26 21 02 47Mail: [email protected]Dansk roningFølg os på Facebook