wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Et tilbud om hjælp til rekruttering af nye roere i et struktureret forløb på 5 intense uger

Endelig! Klubberne åbner mere og mere op, og vi kan atter igen få lov til at ro på mere normal vis end tidligere. I takt med at vi må samles flere og tilgangen til klubberne er blevet mere håndterbar, har DFfR tilrettelagt et skræddersyet frigivelsesforløb for nye roere, der skal medvirke til at løfte roklubber efter den lange nedlukning.

Forløbet går i sin helhed ud på at skabe et kortere og mere intensivt roskoleforløb, der kan være med til at promovere roning som sport, og tiltrække nyere roere til vores roklubber. Materialet til instruktører bliver givet ud til de tilmeldte klubber, der sammen følger tidsplanen for roskolen. Forløbet varer fra uge 17 – uge 21, hvor instruktører både under og efter forløbet vil modtage sparring fra DFfR. Derudover vil klubben modtage hjælp fra Sekretariatet til markedsføring af jeres roklub til forløbet, såvel som de nye roere vil modtage et fysisk kørekort fra DFfR efter de er frigivet.

Ud over sparring, vil klubber der deltager i projektet, få stillet en række materialer til rådighed mhbp. Korttursstyrmand:

Kunne din roklub være interesseret, og har I lyst til at høre mere?

Send en mail til [email protected] og få en invitation til vores fyraftensmøde fredag den 26.03.2021 kl. 16:30 og hør alt om projekt Kørekort til sikker roning på vand. Tilmelding til webinaret er uforpligtende. Fyraftensmødet er for klubber, som ønsker mere viden og information omkring projektet. Det er IKKE en tilmelding til projektet.