Haderslev er igen på Regattakalenderen med ny bane i 2017

Det er mange år siden, der sidst har været afholdt en regatta på Haderslev Dam. Det skyldes et gammelt baneanlæg, der var tungt og alt andet end tidsvarende. Men det gør den nystiftede regattaforening, Sønderjysk Regattaforening nu op med. Efter et stort og langvarigt arbejde kan foreningen nemlig annoncere, at de vil afholde regatta på Haderslev Dam den 10. og 11. juni 2017.

Af Gustav Højmark-Jensen

Regattaen, der forhåbentligt skal afholdes på det spritnye baneanlæg, er de Schleswig-Holsteinske mesterskaber i junior-b til d, men med tiden skal det nok blive til mange almene regattaer fortæller Kenneth Drexel, der er regattabaneansvarlig i Sønderjysk Regattaforening.

Sommerens regatta på Haderslev Dam næste år bliver første gang det nye baneanlæg tages i brug. Og hvis man spørger Kenneth Drexel, så bliver det som at springe direkte ud på dybt vand:

“Det er som at springe ud på det dybe lige med det samme. Der kommer mindst 650 deltagere og det er ikke perfekte forhold vi kommer til at stille med, men det er gode nok forhold til at holde en regatta, det lover jeg. Vi har købt et mobilt dommertårn, men ellers kommer vi til at genbruge en del af den gamle infrastruktur fra den gamle bane, og det er derfor at forholdene ikke er helt perfekte endnu til den kommende regatta”.

Det har været en lang proces

Men arbejdet med at skabe den nye regattabane startede for mere end 15 år siden. Dengang var Kenneth Drexel regattaleder for kaproningsregattaerne på Haderslev Dam, men han kunne se, at der skulle gøres noget ved banen, hvis der fortsat skulle kunne afholdes regattaer på det sønderjyske vand:

“Det var tydeligt at se, at med vores dårlige banemateriale, som efterhånden kun omfattede 6 bøjer, så ville vi ikke overleve. Der skulle langt bedre baneforhold til, og så var det ellers bare at gå i gang”

Udgangpunktet for Kenneth Drexel var i første omgang, at finde på en måde, hvorpå han kunne få finansieret det nye baneanlæg, for sådan et er langt fra billigt:

“Det var desværre ikke bare lige sådan at finde finansiering til det nye baneanlæg, for selvom vi er ret mange i Haderslev Roklub og Deutscher Ruderverein Haderselben i forhold til byens størrelse, så er vi stadig kun omkring 500 medlemmer. Så vi måtte finde finansieringen andet steds”.

Herefter forsøgte Kenneth Drexel at samle alle vandsportsklubber i kommunen, og høre mere om de mange projekter der var i gang i de forskellige klubber, og om man kunne forene det, til at munde i et baneanlæg, der kunne være til gavn for de mange klubber:

“Den fremgangsmåde førte til, at jeg pludselig stod med rigtig mange projekter som folk ville have hjælp til, men når man samlede alle projekterne, så betød det, at jeg næsten havde 10000 medlemmer i ryggen, og så kunne jeg gå til byrådsmedlemmet”.

Byrådsmedlemmet kunne sagtens se ideen i det projekt som Kenneth Drexel var ved at stable på benene, og han besluttede sig for at gå til byrådet med projektet:

“Byrådet synes også, at det var et virkeligt interessant projekt, men den nye kommunalreform satte lidt en stopper for tingene. Kommunen måtte ikke starte nye projekter op, før efter den nye kommunalreform var blevet vedtaget”.

Det tog en del år for kommunen at få stablet et projekt på benene, men da det endelig skete blev Kenneth Drexel inviteret til at være en del af det udvalg, som kommunen nedsatte til at udforme en politik for alle vandsportsklubber i Haderslev kommune.

“Jeg var naturligvis rigtig glad for at få lov til at gå videre med projektet, og i den nye politik for vandsportsklubber blev regattabanen altså en del af den politik, der blev vedtaget i 2011”.

At regattabanen blev en del af den nye politik for vandsportsklubber betød også, at baneanlægget kom ind i det kommunale budget, og så kunne der endelig komme økonomi på banen:

“Efter at der kom økonomi i projektet, så gik jeg i gang med, i samarbejde med Haderslev Søsportscenter, at lave de basisting, der skulle til, før man kunne tænke på at lave en ny bane. Det handlede blandt andet om at få oprettet en regattaforening, så alle de interesserede parter kunne få mulighed for at gøre brug af det nye baneanlæg. På den måde kom pengene også flest til gode”.

Utallige banebesøg senere

Kenneth Drexel har ingen tidligere erfaring med at udvikle nye regattabaner, men den baneansvarlige ved en masse om afholdes af regattaer og baner generelt, idet han i 15 år har været ansvarlig for NRV-regattaerne i Haderslev. Ifølge ham, så handler det om at spørge de rigtige folk, både dem i branchen, men også de klubber, der har velfungerende baneanlæg:

“Jeg har besøgt utallige regattaforeninger og baner gennem det sidste stykke tid, og jeg har vejet ulemper og fordele ved rigtig mange af dem. Jeg har talt med firmaer, der producere baner, og jeg har talt med klubber, der har anlagt nye baner. Hvordan gør man, hvordan skal man gribe det an, og hvad kommer det til at koste? Det er sådan nogle ting, jeg har skulle finde ud af helt fra starten”.

Og hvis Kenneth Drexel har fundet ud af noget, så er det, at den nye bane i Sønderjysk Regattaforening skal være let og nem at sætte op:

“Jeg har aldrig prøvet at designe en bane før, men jeg har stillet vores gamle og andre klubbers baner op utallige gange, så jeg ved noget om, hvor tunge gamle baner kan være at arbejde med. Derfor arbejder jeg ud fra et koncept om, at vores nye bane skal være let, og nem at sætte op, før så er jeg sikker på, at den vil blive brugt langt mere”.

Den nye bane skal bygges op med kevlarsnor, der er meget lettere end de gamle stålwirer, der blev brugt på den gamle bane fra 50’erne, og Kenneth Drexel forventer at have banen klar et stykke tid før den første regatta i juni 2017:

“Vi har finansielle rammer til at vi bliver færdige med banen til 2017. Lige nu er vi ved at lave kabler, og vi har nok bøjer til en 1000 meter regatta med 1000-, 500- og 350-meter løb. Den gamle bane var designet i 50’erne og var meget tung at lægge ud. Jeg har, i forbindelse med planlægningen, været rundt på forskellige kaproningsbaner, og jeg har snakket med de forskellige foreninger om, hvordan deres baner er bygget op. Målsætningen er, at den nye bane skal være let, og nem at sætte op”.

Den regattabaneansvarlige Kenneth Drexel har også talt med dem, der har bygget Sydneybanen i Australien. Præcis dén bane er ekstra spændende, fordi den er lavet med kevlarsnor:

“Kevlarsnor vejer en brøkdel af, hvad en stålwirer vejer. 500 meter af den lette kevlarsnor vejer 46 kilo, og de er lige så stærke som stålwirer. Det gør også, at man kan bruge færre bøjer til at holde dem flydende”.

Den nye regattabane på Haderslev Dam vil altså blive bygget op med langt mindre bøjer (omkring 3 liter), der kun stikker fire eller fem centimeter op over vandet. Det betyder, at de kan lægges ud af mellem én og to personer i en motorbåd. Det er meget nemmere i forhold til det gamle system, hvor det krævede fire eller fem mænd til at lægge banen ud. Det ville have betydet endnu et problem for regattaforeningen, i og med at Haderslev ikke har ansatte til at sætte banen op og ned, og ifølge Kenneth Drexel ville det kræve alt for meget af de frivillige, at sætte et gammeldags baneanlæg op.

Årlige regattaer på Haderslev Dam

Hvis alt går som det skal, så håber Sønderjysk Regattaforening at kunne byde velkommen til årlige regattaer, når anlægget står klar:

“Det som vi arbejder hen imod, det er en årlig kaproning. Vi håber i foreningen, at det vil udvikle sig til et grænsenedbrydende event, forstået på den måde, at det gerne skulle trække klubber fra både Tyskland og Sjælland til Haderslev. Med andre ord, så vil vi lave regattaer, der rækker fra København og til Hamborg, og som på den måde kan forene begge rokulturer”.

Ifølge Kenneth Drexel er det langsigtede mål for foreningen igen at kunne afholde DM på Haderslev Dam:

“Vi vil rigtig gerne kunne byde velkommen til endnu et danmarksmesterskab på Haderslev Dam, og vi arbejder også på at få materiellet til det, men lige nu mangler vi cirka 800.000 kroner før vi når så langt. Vi har bøjerne til det, men vi mangler wire og broer”.

Men når alt kommer til alt, så er det de færreste, der kommer til at se det store arbejde som Kenneth Drexel har lagt i det nye baneanlæg, og som Anton Hirschauer, formand for regattaforeningen, har lagt i den nystiftede Sønderjysk Regattaforening:

“Ja, alt det som vi går og knokler på nu, det kommer jo til at ligge mere eller mindre under vandet det meste af tiden, så der er ingen, der ser alt det arbejde vi har lavet. Men det er nu engang også sådan det skal være, for det der sker PÅ vandet er jo er det vigtige”, afslutter Kenneth Drexel og nævner, at hvor han har koncentreret sig om at få bygget et nyt baneanlæg, så har Anton Hirschauer været ankermanden bag hele regattaforeningen, og er ham, der har samlet alle trådene for at få regattaen på benene.