30. May 2024:
H.K.H. Prinsesse Benediktes protektorat er ophørt
- Forside
- Nyheder
- H.K.H. Prinsesse Benediktes protektorat er ophørt
Primærfoto: Louise Boo
DFfR modtog i dag besked fra Kongehuset om, at da alle kongehusets protektioner ophører og kun en mindre del af dem videreføres, så fortsætter Prinsesse Benedikte desværre ikke som protektor for DFfR.
”Vi er meget taknemmelige og glade for, at Prinsesse Benedikte siden 2002 har været protektor for rosporten. Prinsessen har altid velvilligt og med stor interesse deltaget i mange af vores arrangementer gennem årene bl.a. den årlige Award Night. Vi er selvfølgelig meget kede af ikke længere at have en kongelig protektor, men håber at prinsesse Benedikte stadige vil vise interesse for vores fantastiske sport”, udtaler Conny Sørensen, formand for DFfR
At det formelle forhold som protektor dermed ophører, er dog ikke det samme som vi ikke vil se Prinsessen i rosportslige sammenhænge. Hun vil således deltage i den årlige Award Night til november og vil også være at finde til OL og dermed følge vores landshold på tætteste hold i Paris. Roklubber der har særlige arrangementer er naturligvis fortsat velkomne til at invitere den nu forhenværende protektor.