wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Herunder kan du følge U23 landsholdet ved U23 EM i Hazewinkel, Belgien

U23-landsholdet er sendt til Hazewinkel i Belgien for at deltage i U23 EM 2022. Danmark stiller til start med 11 roere, fordelt på seks både*

Mesterskaberne er opbygget således, at der fredag eftermiddag er lodtrækning, lørdag er der heats indtil ca. kl. 12.00. Kl. 15.00 begynder opsamlingsløb. Søndag er der semi-, C-, B-, og A-finaler. På siden her skal vi holde dig godt opdateret på, hvordan det går de danske roere.
Desværre bliver det ikke muligt at følge mesterskaberne på livestream.

*Rasmus Lind (Sorø) skulle have stillet til start i BLM1x, men da han er kommet på landsholdets LM2x, så er han i stedet i Østrig, hvor han træner sammen med resten af landsholdet frem mod VM.

Opdatering søndag kl. 12.07:

For Karen Mortensen (Holstebro) og Kristine Søndergaard (KVIK) bliver punktummet for deres mesterskaber en femteplads i A-finalen, der også bliver den overall placering som de to kommer fra U23 EM med.

Opdatering søndag kl. 11.28:

I BLW1x B-finalen ror Rikke Køchs (Aarhus) sig ind på sjettepladsen. Hendes punktum for mesterskaberne bliver en overall 12. plads.

Opdatering søndag kl. 11.15:

I BW1x slutter Clara Hornnæss (KVIK) på andenpladsen i B-finalen. Hun kommer altså fra mesterskaberne med en overall 8. plads.

Opdatering søndag kl. 09.35:

I BM2- snupper Søren Meldgaard Madsen og Patrick Klestrup (begge Holstebro) sejren i B-finalen over Tyskland og Sverige. Så de to slutter på en overall 7. plads ved mesterskaberne.

Opdatering søndag kl. 09.30:

I BM1x kommer Casper Girke (DSR) fra dette års U23EM med en sejr i C-finalen. Det placerer ham på en overall 13. plads ved mesterskaberne.

Opdatering søndag kl. 09.25:

I BLW1x semifinalen slutter Rikke Køchs (Aarhus) på sjettepladsen. Derfor skal hun sætte sit punktum for mesterskaberne i B-finalen.

Opdatering lørdag kl. 15.53:

Sidste danske båd gennem opsamling er BM2- med Søren Meldgaard Madsen og Patrick Klestrup (begge Holstebro). De to ror en tredjeplads hjem. Her er situationen også den, at kun 1 og 2 gik videre til A-finalen. Så de to ror B-finale i morgen.

Opdatering lørdag kl. 15.40:

I BM1x ror Casper Girke (DSR) en fjerdeplads hjem. Det betyder at han skal ro C-finale i morgen, søndag.

Opdatering lørdag kl. 15.29:

I BW1x slutter Clara Hornnæss (KVIK) på tredjepladsen. Da kun 1 og 2 gik i A-finalen, skal hun ro B-finale i morgen, søndag.

Opdatering lørdag kl. 15.15:

I opsamlingsløbet slutter Rikke Køchs (Aarhus) som nr. 2, dermed er hun videre til A/B-semifinalen søndag formiddag.

Opdatering lørdag kl. 11.05:

Sidste danske indledende løb er BM2- med Søren Meldgaard Madsen og Patrick Klestrup (begge Holstebro). De to ender på fjerdepladsen og skal dermed også en tur omkring eftermiddagens opsamlingsløb.

Opdatering lørdag kl. 10.57:

I BW2- slutter Karen Mortensen (Holstebro) og Kristine Søndergaard (KVIK) på femtepladsen i deres Test Race inden søndagens A-finale.

Opdatering lørdag kl. 10.44:

Nedover banen har vi nu Casper Girke (DSR) i BM1x. Her bliver det til en tredjeplads. Så Casper skal også omkring eftermiddagens opsamlingsløb.

Opdatering lørdag kl. 10.35:

For Clara Hornnæss (KVIK) i BW1x bliver det indledende løb vekslet til en tredjeplads. Så hun skal også en tur omkring eftermiddagens opsamlingsløb, da kun nr. 1 gik direkte videre.

Opdatering lørdag kl. 10.25:

I deres Test Race inden søndagens A-finale, slutter BLM4x med Marcus Lyngesen (Holstebro), Johan Poulsen (Bagsværd), Magnus Quadde Oddershede (Bagsværd) og Rasmus Konnerup (Hadsund) på fjerdepladsen.

Opdatering lørdag kl. 10.00:

Første danske båd i aktion er Rikke Køchs (Aarhus) i BLW1x. I det indledende løb slutter Rikke på fjerdepladsen, dermed skal hun en tur omkring eftermiddagens opsamlingsløb.

Opdatering fredag kl. 15.30:

Lodtrækningen er nu overstået og den danske løbsplan for de indledende løb kan ses herunder.

BLW1x med Rikke Køchs (Aarhus) ror indledende kl. 09.50

BLM4x er der kun fire både til start, Danmark, Tyskland, Italien og Schweiz. Så Marcus Lyngesen (Holstebro), Johan Poulsen (Bagsværd), Magnus Quadde Oddershede (Bagsværd) og Rasmus Konnerup (Hadsund) skal ro Test Race kl. 10.15 og er direkte i søndagens A-finale.

BW1x med Clara Hornnæss (KVIK) ror indledende kl. 10.25

BM1x med Casper Girke (DSR) skal i ilden kl. 10.30

For Karen Mortensen (Holstebro) og Kristine Søndergaard (KVIK) i BW2- er situationen også den, at de ror Test Race kl. 10.45 lørdag mod Tyskland, Grækenland, Schweiz og Ukraine, og A-finale om søndagen.

BM2- med Søren Meldgaard Madsen og Patrick Klestrup (begge Holstebro) ror deres indledende kl. 10.55.