Det er ikke ligetil at planlægge en generalforsamling midt i en pandemi
Først var planen d. 13. marts, så blev datoen rykket til d. 30. maj, men grundet coronarestriktionerne og ønsket om at dette års generalforsamling skal afholdes fysisk, så rykkes datoen endnu en gang.
Den nye dato for DFfRs Hovedgeneralforsamling bliver d. 22. august 2021, og generalforsamlingen bliver afholdt på Hotel Comwell i Middelfart.
Ikke bare en ‘almindelig’ generalforsamling
Der er mange punkter på årets dagsorden, et par er gengangere fra sidste års generalforsamling, hvor forsamlingen ikke nåede det påkrævede stemmeantal for at kunne foretage vedtægtsændringer, men også nye punkter er kommet til.
Men i mere end en forstand, bliver årets generalforsamling en særlig en af slagsen. Der er nemlig også formandsvalg på dagsordenen, da DFfRs nuværende formand Henning Bay, i år går af som formand efter 10år på posten, som er den vedtægtsbestemte øvre grænse man kan sidde i DFfRs bestyrelse.
Derudover er der om formiddagen planlagt workshops omkring den nye strategi som DFfR skal arbejde efter fra 2021-2025, hvor HB vil præsentere de nye takter for den strategi som forbundet skal arbejde efter de næste fire år.
-
Hold dig orienteretKlik her
-
Se det foreløbige programKlik her
-
Kontakt:Bent JørgensenSekretariatslederTlf.: +45 21 76 72 75Mail: [email protected]Dansk roningFølg os på Facebook