Sommerferien står for døren, og hvis du endnu ikke har planlagt hvor turen skal gå hen, er den vestjyske by Thorsminde et besøg værd.
Vilde bølger, duft af saltvand, og skumsprøjt – saml dit ro-hold, book en båd i Thorsminde, pak ro-tasken og tag afsted – lad Havet og Fjordens Hus og Thorsminde danne ramme om din sommer ro oplevelse.
Af Bianca Toftebjerg, [email protected], billeder: arkivbilleder.
I maj 2015 blev Havet og Fjordens Hus i Thorsminde indviet, huset er hjemsted for DFfR Coastal Rowing Center Thorsminde og her ligger to af DFfRs udstationerede både – ikke inriggere men coastal.
Vesterhavet til den ene side, Nissum Fjord til den anden
DFfR Coastal Rowing Center Thorsminde, ligger i Havet og Fjordens Hus og her findes to coastal både. En 2x og en 4x+. Begge både kan bookes hos DFfR, og en del af de i alt 15 udstationerede både, som er ejet af DFfR og kan findes rundt omkring i det danske land. Besøger man Thorsminde og Coastal Rowing Centeret, er der mulighed for, mod betaling, at overnatte på den nærliggende naturskole, hvor der er toilet, bad og køkkenfaciliteter tilgængelige.
Coastal Rowing Centeret og den nærliggende naturskole giver optimale vilkår, for en god sommeroplevelse i den nordlige del af Vestjylland. I Thorsminde, kan man som roer i sandhed få mulighed for at få en god oplevelse med hjem. Geografisk ligger Thorsminde rigtig godt placeret, med Vesterhavet til den ene side, og Nissum Fjord til den anden.
Vesterhavet er kendt for, at være uroligt farvand, men de bølgegående coastal både giver mulighed for at udfordre bølgerne og få en vild oplevelse ud af det. På Nissum Fjord, er der modsat mulighed for en rolig ro-tur i det vestjyske. Inde i fjorden, er der mulighed for en dejlig, og idyllisk ro-tur, på roligt vand i skønne naturomgivelser.
Thorsminde kan andet end roning
Der er god gang i havnebyen Thorsminde, specielt om sommeren. I løbe af hele sommeren, har besøgende, såvel som lokale, i den vestjyske by, mulighed for at deltage i en lang række sociale arrangementer. Sommeren igennem, et væld af aktiviteter i byen, bl.a. afholdes der flere gange Turist Fiskeauktion på Gl. Havn, hvor der er mulighed for at byde på friskfanget fisk. Den aktive borgerforening i byen arrangerer også flere ”Grill selv” aftener i Grill Huset, her kan alle komme og ligge noget på en stor fælles grill.
Udover sociale arrangementer kan man i Thorsminde også besøge Strandingsmusset St. George. På Strandingsmusset, kan besøgende blive klogere på hvordan datidens handelsskibe blev udfordret af rejsen op langs vestkysten på det urolige Vesterhav.
Thorsminde og Coastal Rowing Centeret giver fantastiske muligheder, for et par gode dage i roningens tegn, og er helt sikkert et besøg værd. Til højre finder du link til thorsmindeby.dk, her er en kalender over sommerens sociale arrangementer i den vestjyske by, samt flere oplysninger om Havet og Fjordens Hus.
Du kan også komme direkte til vores side, med praktiske oplysninger om Coastal Rowing Centeret, herfra kan du også booke en båd i Thorsminde.
Vi ses i Thorsminde!
-
Coastal Rowing CenterLæs mere om centeret her
-
Thorsminde byLæs mere om Thorsminde her
-
Kontakt:Anna Karina GravadProjektlederTlf.: +45 21 26 89 82Mail: [email protected]Dansk RoningFølg os på Facebook