20. February 2019:
De udstationerede både går som varmt brød
- Forside
- Nyheder
- De udstationerede både går som varmt brød
Skive, Sønderborg, Svendborg, Rudkøbing, Nykøbing Sj., Vordingborg, Nakskov og Thorsminde.
Du kan komme vidt omkring og få nye rooplevelser i DFfRs udstationerede både. Men du skal snart have lidt fart på, for i år går det stærkt med bookningerne af bådene.
Hvis I helt selv vil vælge, så er der endnu frit valg på alle datohylderne i både Nykøbing Sj. og i Skive, mens mange af de andre udstationerede både allerede har masser af bookninger i løbet af sommeren. I Thorsminde er de udstationerede både, coastalbåde. Så hvis I vil prøve kræfter med den bådtype, eller bare gerne vil ro i andet farvand end de I plejer, så er det en oplagt mulighed.
Der er mulighed for at booke en båd, en enkelt dag, eller lave en roferie ud af det og booke en hel uge. På siden hvor du kan finde mere information om de udstationerede både, er der også masser af inspiration til forskellige ture at hente.
For at leje en af de udstationerede både, skal mindst én på holdet være langtursstyrmand. Find nærmere info om hvordan I sender en ansøgning, via linket til højre / i bunden af siden.