wave Created with Sketch.
Den danske kystlinje med fjorde, bælter og et utal af små og store åer og søer er som skabt til at opleves fra vandsiden. Syv forskellige steder i Danmark er det muligt at leje en udstationeret båd for billige penge.

Få en unik rooplevelse i fremmed rofarvand. Tag eksemplevis en tur til Limfjorden, Alssund, det sydfynske øhav, Isefjorden eller smålandsfarvandet. DFfR’s udstationerede både kan lejes for en billig penge.

Priser

Leje af 1 båd i 1 uge (2 åres inrigger): 825 kr/uge
Leje af 1 båd pr. dag (2 åres inrigger): 165 kr/dag.

Dobbelt coastal (C2x) – THOR:
• 1 uge: 825 kr./uge (lørdag til lørdag)
• Pr. dag: 165 kr./dag

Firer coastal med styrmand (C4x+) – ÆGIR:
• 1 uge: 1.000 kr./uge (lørdag til lørdag)
• Pr. dag: 200 kr./dag

I kolonnen til højre er der masser af nyttig viden. Du kan:

  • Se hvornår bådene er ledige?
  • Læse mere om de oppustelige redningsveste, der ligger i alle bådene
  • Læse regelsættet for brug af bådene.
  • Se hvilet udstyr der følger med. Det er ikke muligt at leje lejrudstyr til de udstationerede både, men bådene leveres incl. alt sikkerhedsudstyr.
  • Jeres rotur vil være i fremmed rofarvand, og er dermed underlagt langtursreglement. Husk styrmanden skal være uddannet langtursstyrmand.

Hvem kan vi spørge til råds?

Alle både har en tilsynsførende tilknyttet. Betragt vedkommende som jeres guide, som I kan spørge til råds om rofarvandet, lokale seværdigheder-og overnatningsmuligheder samt bådene.

Når jeres rotur i de udstationerede både er slut skal I altid udfylde en langtursrapport. Denne udleveres af den tilsynsførende ved turens start og skal afleveres igen, når I returnerer båden(e). Rapporten med den tilsynsførendes underskrift tjener samtidig som kvittering for holdets aflevering af båd og udstyr.
De udstationerede både forvaltes af Lise og Allan Pedersen, roaktivitetsudvalget i DFfR.