wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Ikke siden 2012 har det danske landshold haft fire olympiske både med i A-finaler ved et World Cup stævne.

DRC Pressechef Svend Bertil Frandsen

Lørdag den 2.juni 2018 vil i fremtiden blive husket som en af de mest succesrige danske dage nogensinde i international roning. Man kan naturligvis påpege, at der mangler visse store ronationer i Beograd, men aldrig har dansk roning med henblik på de olympiske bådtyper startet en sæson så lovende som har været tilfældet i Beograd. De danske landsholdsroere tegnede sig lørdag for ikke færre end fire A-finaler, et helt igennem uhørt resultat, måske endnu mere specielt, når man tager i mente, at landsholdet rejste til Beograd med meget små forventninger.

Færøsk muskelkraft
Sverri S.Nielsen kan glæde sig over, at han for anden gang i sin karriere står i en A-finale efter at han sidste år ved World Cuppen i Luzern fik sit internationale gennembrud. Den brølstærke færings synes at have fået bugt med sin tidligere tendens til at lægge for hårdt ud og gå død for hurtigt, og det blev understreget i dagens semifinale. Med 500 meter igen lå Sverri i dag blot på fjerdepladsen, men i slutfasen havde han overskud til at sætte en sprint ind som hverken Tysklands Oliver Zeidler eller Norges Kjetil Borch kunne svare igen på, og dermed kunne Sverri indtage andenpladsen blot 0,68 efter den tjekkiske verdensmester Ondrej Synek.

Fie Udby Erichsen havde en fredag til glemmebogen selv om hun formåede, at komme videre. Hun kæmpede bravt med rytmen på de første 1000 meter, men det samme var bestemt ikke tilfældet i dag. Fie førte fra start til slut i sit karakteristiske malende tempo og formåede endog at sætte Irlands Sanita Puspure og sølvvinderen fra VM sidste år, Englands Victoria Thornley til vægs i en semifinale-sejr, der vil give Fie ekstra tro på tingene til resten af sæsonen. “Allerede ved opvarmningen kunne jeg mærke at det gik bedre end i går fordi jeg ikke blev forstyrret af andre både og generelt havde jeg en meget bedre fornemmelse derude end i går”, sagde Fie efter ræset.

Uimodståeligt ryk
Man kan kun være imponeret over den uimponerede attitude, som Danmarks nye tunge damefirer med Anne Larsen, Frida Sanggaard Nielsen, Trine Dahl Pedersen og Marta Kempf er gået til opgaven med. Lørdag skulle de forsøge at lægge minderne om fredagens kaotiske forberedelser grundet Fridas flyproblemer til side og den opgave løste de til UG. Kvartetten fik ellers en rimelig dårlig start i dagens løb og lå på fjerdepladsen efter halvdelen af løbet. Men langsomt fik de føling med feltet og sluttede af med et ryk på de sidste 500 meter, som Polens sølvvindere ikke kunne svare igen på og dermed vandt danskerne semifinalen.

Ambitionsniveauet er så højt hos Lærke Berg Rasmussen og Christina Juhl Johansen, at selv efter dagens semifinale, hvor man via en andenplads bookede billetten til A-finalen, var man en smule skuffet over ikke at have vundet heatet på trods af den lungehindebetændelse hos Christina, der har sat teamet lidt tilbage. Det var i det hele taget et ræs, hvor Spanien (der sluttede som nr. fem ved sidste års VM) og danskerne skiftevis skiftede plads, men Lærkes og Christinas A-finaleplads kom aldrig i fare, dertil var afstanden ned til Irlands båd på fjerdepladsen for markant.

En djævelsk hundrededel
Det var så tæt på som overhovedet muligt, at Danmark havde fået en femte båd med i A-finalen for blot en hundrededel skilte Alexander Modest og Emil Espensen fra en tredjeplads, som ville have givet dem en billet til finalen. Det nyt sammensatte par syntes ellers at have styr på løbet ind til omkring 1000 meter, hvor de lå på andenpladsen. Men så rykkede Østrig og Schweiz forbi og på de sidste 500 meter blev publikum vidne til et vanvittigt ræs mellem schweizerne og danskerne, der til stor ærgrelse desværre faldt ud til schweizernes fordel med den mindste margin.

Den sidste båd, der var i aktion lørdag var herrernes tunge firer med Steffen Bonde, Tobias Kempf, Tøger Berg Rasmussen og Lars Fjord Garvey. Kvartetten, der ellers har vist så lovende takter i forsæsonen formåede ikke at holde trit med feltet, og måtte tage til takke med den femteplads, som de lå på løbet igennem.