28. July 2018:
Da The Tall Ship Races kom til Esbjerg
- Forside
- Nyheder
- Da The Tall Ship Races kom til Esbjerg
Af Ole Søgaard, [email protected]
Ved The Tall Ship Races sejlede de store sejl skibe om kap fra Sunderland, England, til Esbjerg havn, hvorfra de i cruise fart sejlede videre til Stavenger, for derfra at ræse til Harlingen, Holland. Læs mere om The Tall Ship Races her https://sailtraininginternational.org/event/tall-ships-races-2018/.
Det var i anledning af Esbjergs 150 års fødselsdag, at destinationen for de store sejlskibe i første omgang var Esbjerg havn, og i denne anledning havde Esbjerg Kommune spurgt om Esbjerg Roklub kunne byde ind med en vandaktivitet med honorering af opgaven.
Selvfølgelig kunne Esbjerg Roklub det, og som det ses på ovenstående billede tilbød roklubben både aktiviteter i for skibsbesætninger og publikum på SUP, i havkajak og i EDON-både.
Esbjerg Kommune forventede at 500.000 mennesker ville komme til byen for at opleve de store sejlskibe. Med en storstilet annoncering – og super godt vejr, blev det et tilløbsstykke. Esbjerg Roklub stillede op med ca. 20 frivillige til at indskrive, instruere og vejlede samt holde opsyn med aktiviteterne – både til vands og på land. Forinden var der selvfølgelig udarbejdet en Sikkerhedsinstruks for denne aktivitet.
Mange unge som gamle fik prøvet kajak, Stand Up Paddle eller Edon-båd. I alt 460 ture til mennesker som kom tilbage med en god oplevelse. 24 personer har skrevet sig op til at ville kontaktes af Roklubben, og mange har fået udleveret en brochure. En del esbjergensere opdagede, at der fandtes en roklub i Esbjerg, og at den ikke ligger i Hjerting.
Godt gået!