wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Over 70 klubber har bestilt DFfRs Corona materiale. Har du bestilt?

DFfRs anbefalinger til indendørstræning er blevet omsat til plakater og klistermærker, som skal hjælpe medlemmerne til at huske de gældende Corona retningslinjer. Over 70 klubber har bestilt materialet, som nu bliver sendt afsted.

Hvis du ikke har fået bestilt til din roklub, så kan du stadig nå det via link i højre side/i bunden af siden her.

De gældende retningslinjer og anbefalinger

I skal ikke lukke ned for jeres indendørsaktiviteter, men I skal forholde jer til hvordan I gør det. I skal:

  • Sikre at der er 4kvm pr. deltager og 2 m afstand
  • God håndhygiejne både før, under og efter træning. Host i et håndklæde.
  • Spritte maskiner af hver gang før og efter træning
  • Lufte ud.
  • Sikre at I ikke er for mange i omklædningsrummene samtidig.

Værktøjer til dig som frivillig klubleder

www.roning.dk/kerneydelser/viden har vi bygget en side: find Corona råd og vejledning.

Siden vil løbende blive opdateret med ny viden. Her finder I værktøjer til håndtering af en positiv Corona-test i klubben samt en skabelon til, hvordan I efterfølgende kommunikerer ud til klubbens medlemmer.  Har din klub en vinterbade afdeling, er retningslinjer for sauna brug også beskrevet.

Logge brug af klubben

Anbefalingerne fra DFfR er, at I så godt som muligt forsøger at holde styr på, hvem er i klubben hvornår. Lav tilmelding til jeres aktiviteter. I rokort.dk kan I oprette jeres ergometre, motionscykler, løbebånd og styrketræning udstyr, og dermed bruge et velkendt system til at logge hvornår og hvordan jeres medlemmer benytter klubben.

I kan også gøre det på gammeldags vis, og lave en liste ved hovedindgangen hvor den enkelte skriver navn og tidsrum for brug af klubben.

Smitte|Stop app

DFfR anbefaler alle at downloade Smitte|Stop appen. Hvis du er blevet testet positiv for ny coronavirus, kan du bruge appen at dele informationen med andre app-brugere, som du har været tæt på. Du får i appen en besked, hvis du har været i nær kontakt med en person smittet med ny coronavirus i det tidsrum, hvor den smittede har været smitsom, og du derfor er i risiko for at være blevet smittet.

Om du har været i risiko for at være blevet smittet beregner telefonen ud fra de af Sundhedsstyrelsen definerede kriterier for at være en nær kontakt, som alle skal være opfyldt:

  1. Du har været i kontakt med den smittede person i mere end ca. 15 minutter.
  2. I var mindre end ca. 1 meter fra hinanden.
  3. Kontakten skete inden for det tidsrum, hvor den smittede person forventes at være smitsom, dvs. indenfor 2 dage før og indtil 8 dage efter, at symptomerne startede (eller at personen blev testet, hvis ikke personen har haft symptomer).

Online klubrådgivning

Sekretariatet afholder webinar:

  • torsdag den 24.09 kl. 19:30-21:30
  • torsdag den 08.10 kl. 20:00-21:30

Hvis du vil deltage i et af de to ovenstående møder, så send en mail til Bianca Toftebjerg fra DFfRs sekretariat på mail: bit@roning.dk. Husk at skrive i mailen, hvilket møde du ønsker at deltage i, så du får den rette mødeinvitation.

Ved du allerede nu, hvad du vil spørge om, så send gerne dine spørgsmål til os, så vi kan forberede os bedst muligt.

Husk du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har en konkret problemstilling du ønsker svar på.