wave Created with Sketch.
Baltic Cup landsholdet har en varierende størrelse afhængig af niveaut og antallet af roere det pågældende år. Det er derfor ikke alle bådtyper, Danmark stiller hold i. Præcis hvilke hold der bliver udtaget den pågældende sæson afhænger af vurderingen hos de udtagelsesansvarlige.

U18-landsholdet deltager i Baltic Cup og har en varierende størrelse afhængig af det pågældende års niveau og antallet af kvalificerede roere. Det er derfor ikke givet, at Danmark stiller op i alle bådtyper hvert år. Præcis hvilke hold, der bliver udtaget, vurderes og besluttes af Udtagelseskomitéen (UTK).

Det er dog et klart mål at sende så mange roere som muligt til Baltic Cup i flest mulige bådtyper. Baltic Cup betragtes som et vigtigt skridt i udviklingen af de bedste danske juniorroere.

For at være en del af U18-landsholdet skal man være udtaget til det kommende mesterskab af UTK. Man er således officielt på landsholdet fra det øjeblik, man er blevet udtaget og frem til mesterskabets afslutning.

Roere med potentiale for udtagelse træner til dagligt i egne klubber eller på kraftcentre, alt efter deres placering og niveau. Ved udtagelsen lægges der vægt på roerens progression og udvikling i løbet af sæsonen.

Der kan til enhver tid ske udskiftninger i bådkonstellationerne for at sikre, at Danmark stiller med de stærkest mulige hold til mesterskabsregattaen.