wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Hvordan ser WRMR2016 ud i forhold til OL?

World Rowing Masters Regatta 2016, som kun er få dage væk, er en af de største begivenheder indenfor roning i verden – men hvor stor en begivenhed er det egentlig?

Af Gustav Højmark-Jensen/[email protected]

Ifølge Lars Christensen, sportschef i DFfR, som for nyligt er kommet hjem fra netop OL i Rio, er WRMR2016 en stor begivenhed i forhold til OL:

“Det her er en kæmpe begivenhed. Til OL var der omkring 1500 roere, og her har vi mere end dobbelt så mange. Derudover så konkurrerer vi også på et langt mere kompakt område, og så er vi alle fokuserede på én sport”.

For at give jer endnu et indtryk af, hvor stor World Rowing Masters Regatta ved Bagsværd Sø, egentlig er, så kommer der her nogle fakta i kan sammenligne med:
10.000 atleter fra 206 forskellige lande konkurrerede til OL i Rio. 28 forskellige sportsgrene var repræsenteret, og de konkurrerede over 17 dage på et område, der er langt større end Bagsværd og omegn.

De tal er svære at slå, men World Rowing Masters Regatta kommer meget tæt på:

World Rowing Masters Regatta 2016 byder velkommen til 3451 roere, fra 584 forskellige klubber fra mere end 40 lande. Masters-roerne skal konkurrere på meget mindre plads, og de har kun fire dage til at ro mere end 500 heats. Det betyder, at der kommer til at være roere på søen, hvert eneste minut.

WRMR2016 optakt 2
Nogen roere har allerede haft mulighed for at teste vandet. Foto: Nicolai Nøhr Jørgensen.