10. October 2025:
Award Night 2025 Indstillingen er åben
- Forside
- Nyheder
- Award Night 2025 Indstillingen er åben
Kender du en roer, en træner eller en klub, som fortjener ekstra anerkendelse? Så er det nu, du skal slå til. Sæsonen 2025 er på vej på hæld, og traditionen tro skal vi fejre årets højdepunkter med Award Night, som i år afvikles i Hadsund Roklub.
Men forudsætningen for at vi overhovedet kan uddele priser d. 29. november i Hadsund Roklub, er naturligvis at vi får nogle indstillinger. Så derfor er det nu du skal til tasterne, for som i de tidligere år, åbner vi for alle tre indstillingsformularer samtidig og er klar til at modtage bud frem til d. 26. oktober.
Du må indstille flere kandidater og i flere kategorier, hvis du ønsker det.
Desuden uddeles pokal og præmier til vindere af årets Motionsturnering, som administreres via roinfo.dk.
Alle vinderne vil blive afsløret ved DFfRs Award Night, som i år afvikles d. 29. november i Hadsund Roklub.