Følg vores fire herrer ved årets første World Cup 2023
Sæsonen for det danske landshold i roning, starter ved årets første World Cup i Zagreb, Serbien fra d. 7.-9. maj.
Danmark stiller til start med fire roere, fordelt som du kan se det øverst på siden her.
I M1x er der for Bastian Secher (Roskilde) og Sverri Nielsen (DSR) en plads til EM på spil. Den af de to roere, som klarer sig bedst ved denne World Cup, bliver udtaget til at repræsentere Danmark ved EM i den åbne herresinglesculler.
Siden her bliver løbende opdateret med resultater mv. Der vil være livestream lørdag fra kl. 09.50 – 11.15 og søndag fra kl. 10.30-13.35 og du vil kunne finde link på siden her.
Så fik Sverri Nielsen (DSR) sølvmedaljen om halsen.
Video: Thor Juul Kristensen
Opdatering søndag kl. 13.22:
Så har vi M1x A-finalen over målstregen.
Sverri Nielsen (DSR) sætter sig solidt på 2. pladsen og sølvmedaljen, tæt på den regerende verdensmester i den tyske båd, som tager sejren.
Bastian Secher (Roskilde) slutter på femtepladsen.
Billede: Balint Czucz
Så er der kommet medaljer om halsen på de to comeback-kids Joachim Sutton (Roskilde) og Frederic Vystavel (KR)
Video: Thor Juul Kristensen
Opdatering søndag kl. 10.56:
I M2- kan Joachim Sutton (Roskilde) og Frederic Vystavel (KR) tilføje endnu en bronzemedalje til samlingen. Efter et år ude af båden, har de ved deres comeback til den internationale rocene netop taget 3. pladsen i A-finalen ved årets første World Cup.
Opdatering lørdag kl. 09.50:
Der er to A/B-semifinaler på programmet i dag. Både Bastian Secher (Roskilde) og Sverri Nielsen (DSR) ror i dag om en plads i M1x A-finalen.
Kl. 10.24 ror Bastian og han møder HUN | BUL1 | GER | BUL2 | FIN2.
Kl. 10.30 ror Sverri mod SLO2 | MDA | SRB | CRO | ESP2.
Du kan følge begge løb på livestreamen herunder.
Fotogalleri fra fredagen ved World Cup I, alle billeder er taget af Balint Czucz
Opdatering fredag kl. 15.45:
M1x kvartfinale nr. 2 med dansk deltagelse blev aldrig sådan rigtig spændende, for Sverri Nielsen (DSR), var ikke interesseret i at følges med feltet, så han stak af og viste vejen til målstregen for de andre. Ved 1000m var der næsten 7,5sek ned til nr. 2.
Sverri slutter på en komfortabel 1. plads i hans kvartfinale og er dermed også klar til A/B-semifinalen i morgen.
Opdatering fredag kl. 15.35:
I en tæt M1x kvartfinale, ligger Bastian Secher (Roskilde) på tredjepladsen frem til 1500m, lige i hælene af Brasilien og tæt forfulgt af Spanien. Men på den sidste 500m har han overskuddet til at sætte en slutspurt, gå forbi Brasilien og slutte på 2. pladsen efter Serbien.
Bastian er dermed videre til A/B-semifinalen i tiden 06:56.31.
Opdatering fredag kl. 12.30:
Her kommer tiderne for kvartfinalerne i eftermiddag:
Bastian Secher møder kl. 15.24: CRO3 | ESP2 | BRA | SRB | BUL3
Sverri Nielsen møder kl. 15.36: ZIM | IRQ | BUL2 | FIN2 | HKG
Vi er ikke de eneste der er glade for at have Sverri tilbage i gamet:
Sverri’s back! 🇩🇰🔥
The Danish sculler, who last competed internationally at the Tokyo Olympic Games, secures himself a spot in the quarterfinal in the Men’s Single Sculls 💪 #WorldRowingCup #WRCZagreb pic.twitter.com/kDzjIvQoOZ
— World Rowing (@WorldRowing) May 5, 2023
Opdatering fredag kl. 11.30:
Sverri Nielsen har, som Fred og Joachim, heller ikke haft internationalt konkurrencevand under båden siden Tokyo 2021, men det er der lavet om på nu.
Han er nu også gennem det indledende løb i M1x, hvor han fra start til slut holder føringen over feltet, og særligt på den sidste 1000m bygger afstand på til den tætteste forfølger Moldova. Han slutter det indledende løb i tiden 07:08.89 og er også videre til eftermiddagens kvartfinale.
Opdatering fredag kl. 11.15:
Bastian Secher (Roskilde) i M1x ror først til 1000m i det indledende løb, men på den 3. 500m går Bulgarien forbi ham. Bastian holder 2. pladsen frem til mål, hvor han slutter i tiden 07:14.68 . Det giver ham en plads videre i kvartfinalen.
Opdatering fredag kl. 09.50:
I M2- har vi nu Joachim Sutton (Roskilde) & Frederic Vystavel (KR) igennem deres indledende løb. De to har ikke været på internationalt vand i konkurrence siden OL i Tokyo i 2021, men nu er de tilbage.
Op til 1000m holder de føringen over feltet, men den schweiziske båd går forbi dem på den 3. 500m og overtager føringen frem til mål. Men med en 2. plads i de indledende løb, er Joachim Sutton (Roskilde) & Frederic Vystavel (KR) direkte videre til søndagens A-finale, som efter planen bliver roet kl. 10.47.
Den danske båd slutter i tiden 6.39.95.
Opdatering torsdag kl. 17.30:
Torsdag eftermiddag har der været lodtrækning, og nu kender vi startiderne på de indledende løb ved mesterskaberne.
M2-, Joachim Sutton (Roskilde) & Frederic Vystavel (KR) ror indledende kl. 09.36
De møder SUI, CRO, HUN, HKG i et løb hvor 1-2 går videre i A-finalen og 3-… skal ro opsamling.
M1x (1), Bastian Secher (Roskilde) ror indledende kl. 11.03
Han møder FIN1, IND, BUL2, SLO2 i et løb hvor 1-4 går i kvartfinalen og 4-… skal i kvartfinale/E-finale.
Han møder FIN1, IND, BUL2, SLO2 i et løb hvor 1-4 går i kvartfinalen og 4-… skal i kvartfinale/E-finale.
M1x (2), Sverri Nielsen (DSR) ror indledende kl. 11.09
Han møder MDA, CRO2, CRO3 i et løb hvor 1-3 går i kvartfinalen og 4 skal i kvartfinale/E-finale.
I M1x stiller i alt 26 både til start, det er den største klasse. I M2- stiller 9 hold til start.
Onsdag eftermiddag landede de fire roere og holdet omkring dem. Sportschef Thor Juul Kristensen er med, og efter at roerne var gået ud for at prøve vand, kunne han sætte et par ord på, hvordan forventningerne til årets første, internationale opgave er, fra hans side:
“Jeg har stor respekt for den forberedelse Sverri og Bastian har gjort gennem vinteren, på træningslejrene og i ergometerlokalet. De har virkelig gået til den. Jeg er også ydmyg over vi råder over to så gode roere, og håber der efter deres indbyrdes dyst vil åbne sig en OL-kvalifikationsvej for dem begge. Vi har sat dem i en hård situation, hvor de sent på sæsonen får sikkerhed for deres mesterskabsdeltagelse og det kan være en vanskelig balanceagt uanset hvor rutineret man er. De vil begge gerne ro EM og derfor betyder denne World Cup rigtig meget for dem.
Fred og Joachim har eksperimenteret med en anderledes træningsmetode gennem vinteren end de har benyttet tidligere. De har trænet mange timer, og nu skal vi se om det har været et klogt valg. De ser klar ud og de udstråler, hvad jeg vil betegne, som gensynsglæde over igen at stå på en World Rowingscene.”
Billeder: Balint Czucz
-
Følg med hos World RowingKlik her
-
Kontakt:Thor Juul KristensenSportschefTlf.: +45 51 78 82 39Mail: [email protected]Landsholdet i roningFølg med på Facebook