Regattaforeningen Sjælland kan tilføje endnu en velafviklet Sorø Regatta til samlingen
Af Bianca Toftebjerg | Billeder: Dansk Forening for Rosport
Den forgangne weekend har Sorø Roklub og Regattaforeningen Sjælland fået endnu en Sorø Regatta til at klappe, hele vejen rundt.
Vejret har, udover at fredagens forberedende arbejde, måtte klares i silende regn, været ualmindeligt meget med roere og regattaarrangører. Begge dage har der været let vind og solrigt på den Midtsjællandske sø, og særligt søndagens finaler gav hurtige tider, på grund af medvind ned af banen.
En ting var dog ikke som normalt, der er nemlig kommet en ny bro ved Skjolden, som var for høj til at roerne kunne lægge til og komme op. Derfor måtte HB-medlem Lotte Madsen (Holte), i stedet række medaljer ned til roerne i bådene, på en hockeystav. Her er det guldet til Holstebro/Bagsværds M4- med Tobias Kramer Bosnes, Christian Søndergaard, Elias Ellehammer og Simon Mikkelsen.
Selvom deltagerantallet endnu ikke er tilbage til niveauet før corona, så har der alligevel i år, både været besøg fra vores nordiske naboer, Sverige, Norge og Finland. Særligt på juniorsiden har der været god tilslutning til årets Sorø Regatta, hvor der i Junior A 2000m for drenge, var intet mindre end 19 roere til start, mens der også i Masters M2x var god repræsentation og i alt 11 både til start.
Nyt tøj og mere synlighed til vores dommere
Det seneste stykke tid har DFfRs Dommerudvalg arbejdet på, at få lavet foldere og roll-ups under emnet: Hvad alle regattadeltagere bør vide
Men nu er det også blevet nemmere, at spotte vores dygtige dommere ude til regattaer. Ved weekendens Sorø Regatta kunne de nemlig for første gang, trække i deres nye trøjer, som er med tydeligt logo og navn foran.
Dommerne fik taget fællesfoto i deres nye tøj på bådpladsen foran klubben
Så står du til en regatta, og har et spørgsmål til en af vores dommere, så er det nu blevet endnu nemmere at få øje på dem.
De nye foldere, som fortæller de mest grundlæggende ting som alle regattadeltagere skal vide, er også kommet i omløb. Fra Holstebros Årgangsmesterskaber, vil du også kunne se roll-ups der forklarer de vigtige budskaber.
Folderen ‘Hvad enhver regattadeltager bør vide’ findes i trykt format, men kan også hentes som pdf. lige her
Søndag kunne de mange juniorroere tage turen nedover banen i i alt fire ottere.
-
Resultater og tiderFind det hele her
-
Kontakt:Bianca ToftebjergKommunikations- og SoMe-ansvarligTlf.: +45 26 21 02 47Mail: [email protected]Dansk roningFølg os på Facebook