wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
I weekenden blev der afholdt DM for U19 på Vandkraftsøen i Holstebro.

Corona, forsamlingsforbud og myndighedsgodkendelser. Udfordringerne forud for årets U19 var ekstremt mange. Alligevel lykkedes det at få sikret en tilfredsstillende myndighedsdialog, så de bedste U19 roere kunne komme på vandet og ro ræs.

En hilsen fra politiet
Regattaen startede lørdag med besøg af politiet, der dog ikke fandt noget at påpege på sundhedsområdet, men ordensmagten faldt over en lidt for kreativ parkering, som de kvitterede for med en lille bødehilsen.

Universitetsmestre
På damesiden var der kun mandskaber fra Aalborg Roklub til start, derfor kunne forbundsmesterskabspokalen forblive i det nordjyske.
Blandt UNI-herrerne vandt Holstebro Roklub med et kombineret mandskab fra Københavns-/Syddansk-/Aarhus-/Aalborg Universiteter.

Søndagens finaler
Blikvand, vindstille og 13 grader. Vejrforholdene kunne ikke blive gunstigere for de godt 75 unge roere, der endelig kunne få lov til at blive sluppet løs på robanen igen.

Første løbsafsnit kl. 09.00
U19W4x, blev flot vundet af ende vundet af Bagsværd foran Hadsund og Ægir. Bagsværd’s vindende hold bestod af Astrid Kirstine Kofoed, Astrid Højgaard, Catrine Duedal, Sofie Liv Petri.
U19M4x blev sikkert kørt hjem af det lokale team med Hadsund og Ægir på de næste pladser. Holstebro’s vindende mandskab var Christian Søndergård, Tobias Kramer, Gustav Bjerg Madsen og Simon Mikkelsen.

Andet løbsafsnit kl. 10.00
U19W2- blev en sikker sejr til Holstebro foran Hadsund. Vinderne var Nikoba I’Gong og Stine Højager.
U19M2- her var der lokal dominans da Holstebro besatte de første tre pladser form Odense og Roskilde. Sejrholdet var Søren Meldgård Madsen og Patrik Klestrup.

Tredje løbsafsnit kl. 11.00
U19W1x, her tog Hadsund de to første pladser ved Ida Blomstrand og Latitia Maria Panero foran KVIK’s Clara Hornæs.
U19M1x, her var favoritten fra Hadsund August Wisholm sikker, derefter DSR Casper Gierke og Ægirs Jacob Brahe.

Fjerde løbsafsnit kl. 12.00
U19W2x klar favoritsejr til Hadsund foran Holstebro og Roskilde. Vinderholdet Latitia Maria Panero og Ida Blomstrand.
U19M2x, i et spændende løb trak de lokale sejren hjem foran Roskilde og Ægir.Holstebro holdet var Tobias Kramer.

Femte løbsafsnit kl. 13.00
U19W4- en sejr med føring fra start til mål af Bagsværd foran Hadsund og Ægir. Vinderholdet bestod af Astrid Kirstine Kofoed, Astrid Højgaard, Catrine Duedal og Sofie Liv Petri.
U19M4- flot afslutning på regattaen med sejr til hjemmeholdet fra Holstebro foran Ægir. Vinderholdet bestod Christian Søndergaard, Tobias Kramer, Gustav Bjerg Madsen, Simon Mikkelsen.

Nu venter senior kortbane DM på Bagsværd Sø d. 16, 17 og 18. oktober.