wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Hovedbestyrelsen har vedtaget en ny løbsliste.

Hovedbestyrelsen vedtog i aftes rammen for dette års kortbane DM på Bagsværd Sø.

”…I en tid med et forsamlingsforbud på 100 personer, har vi måtte prioritere nogle løb til og andre løb fra” fortæller Thomas Ebert, medlem af HB og formand for DM arbejdsgruppen. ”Det har været hårdt og svært. Vi ville rigtig gerne have alle med, men vi ønsker at gå med forsigtighedsprincippet om at holde deltagerantallet inden for hele arrangementet”.

HB har vedtaget en løbsliste med følgende prioriteringer:

  1. DIF Danmarksmesterskabsløb over 2000 meter.
  2. Forbundsmesterskabsløb primært for damer med 1 åre, så der kommer balance mellem antallet af dame og herreløb.
  3. Løb for junior A.

I denne prioriteringsrækkefølge er der en åbning for en mindre gruppe. Her har HB fundet plads til at udskrive løb for universitetsroerne.

Det betyder, at der ikke vil være løb for junior C, junior D eller masters roere til dette års kortbane DM.

Regattahæftet er under opdatering, og der vil blive åbnet for tilmelding hurtigst muligt.